Vellykket temadag på Katrinelund

09-12-2009 11:19

Grethe Næsby

Ung i Dansk Varmblod afholdt i lørdags en spændende temadag på Katrinelund om uddannelse af ungheste. En stor flok hesteinteressede fik sig en lærerig dag
Copyright Ridehesten.com
Ib Kirk stod selv for undervisningen ved temadagen på Katrinelund. (Foto: Ridehesten.com).

Region 6 og 7 i Ung i Dansk Varmblod afholdt lørdag d. 5. december 2009 en temadag om uddannelsen af ungheste. Ib Kirk stod selv for undervisningen på kurset, hvor flere unge heste blev fremvist for at demonstrere den korrekte uddannelse af den unge hest. Arrangementet startede kl. 13.00 med ca. 70 deltagere. Ib Kirk fortalte blandt andet om basis for en god hest med henblik på eksteriør og gangarter. Herefter blev der vist ungheste under rytter, og blandt andet lærte deltagerne om forskellen på samlingsgraden fra 4 års til 5 års heste med demonstration af schenkelvigninger og sidetraversader. Deltagerne på kurset fra Ung i Dansk Varmblod fik sig uden tvivl en rigtig god og lærerig dag på Katrinelund.

Læs mere om Ung i Dansk Varmblod via linket i højre side.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner