Unge ryttere får udvidet uddannelsestilbud

11-12-2017 07:01

Danish Horse College i Grenaa tilbyder som det eneste i landet alle gymnasiale ungdomsuddannelser til unge ryttere

Copyright Ridehesten.com
Helene Bendorff Kristensen, rektor, Grenaa Gymnasium og Morten Martinussen, formand, Djurslands Rideklub i rideklubbens hal, hvor ryttere på Danish Horse College er i gang med dagens ridelektion. Begge glæder de sig til samarbejdet, der styrker tilbuddet på Danish Horse College
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som det eneste rytter-college i landet tilbyder Danish Horse College i Grenaa nu unge ryttere muligheden for at kombinere ambitiøs ridning med alle gymnasiale ungdomsuddannelser. I samarbejde med Grenaa Gymnasium får rytterne nu også mulighed for at gå på STX, HF og IB, der er en international, gymnasial uddannelse. 
"Vi har styrket vores tilbud til de unge ryttere for at blive mere konkurrencedygtige. Vi tror på, at de unikke muligheder, vi nu præsenterer, vil trække flere unge til Danish Horse College", fortæller Morten Martinussen, der er formand for Djurslands Rideklub, som Danish Horse College er en del af.
 
Ridelektioner i undervisningstiden
Hidtil har de unge på Danish Horse College udelukkende kunnet kombinere deres ridning med uddannelserne HTX, HHX og EUX på VIA University College i Grenaa. Samarbejdet med Grenaa Gymnasium indebærer, at gymnasiet giver de unge ryttere fleksible rammer, så der også bliver plads til ridelektioner i den normale undervisningstid. 
"Vi synes, at det er et godt initiativ at skabe et unikt tilbud her i Grenaa. Det bakker vi gerne op om - også for at støtte udviklingen på Djursland", fortæller Helene Bendorff Kristensen, der er rektor på Grenaa Gymnasium.
 
Kostskole
Grenaa Gymnasium bliver også de unge rytteres hjem. Rytterne på Danish Horse College kommer fra hele landet, og fremover skal de bo samlet i gymnasiets kostafdeling, mens deres heste får staldplads i Djurslands Rideklub.
Det udvidede tilbud på Danish Horse College træder i kraft fra skolestart efter sommerferien

/Pressemeddelelse 

Nyheden fortsætter efter annoncen

 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner