Kristine Ulsø Olsen
De danske springryttere er taget afsted til forskellige stævner i udlandet denne weekend og her har de vist skræmmende styrke.
I slovenske Samorin var de danske ungryttere i går i topform, da de vandt Nations Cuppen, som man kan læse mere om HER. Et relativt urutineret juniorhold placerede sig efterfølgende som nummer seks ud af 12 hold i deres Nations Cup, hvor det danske hold bestod af Josephine Christian Jacobsen, Line Busk Heltborg, Victoria Sophia Hjorth-Madsen og Mette Askham Jensen.
Efterfølgende var de to unge herre, 18-årige Theodor Linde og 21-årige Konstantin Deeken Künnemann med helt fremme i fredagens 145, hvor de blev placeret som nummer syv og otte med henholdsvis Salto des Nauves H D C e. Tlaloc M/Le Sartillais og AK's Crowney e. Cartani 4/San Patrignano Cassini. Det medførte samtidig at de er kvalificeret til søndagens 160 cm Grand Prix.
Her til formiddag blev Philippa Wildfang Linde nummer tre i Youngster-finalen på 6-årige Kristal e. Callahan Vdl/Concorde
Se alle start - og resultatlister fra stævnet HER.
I tyske Herzlake er den danske nationalmelodi blevet spillet både i dag og i dag efter toppræstationer for både Nicolas Pedersen og Jennifer Pedersen.
I gårsdagens Youngster Tour for 6 - og 7-års heste blev det til dansk sejr, da Nicolas Pedersen og 7-årige Tailormade Chalou Sem e. Tailormade Chaloubet/Tailormade Stardust red en fejlfri rundt i tiden 62,28 sekunder. I samme klasse blev Jennifer Pedersen på Carlsson HC nummer tre efter en nulrunde i tiden 63,92 sekunder.
Her til formiddag var Jennifer Pedersen igen flyvende, da hun med Diavoltan Old e. Dirado/Acord II vandt CSI2* 140 cm efter en fejlfri tur.
Se alle start - og resultatlister fra stævnet HER.
Ved stævnet i Opglabbeek, Belgien er det også blevet til flere sejre og placeringer for både danske ryttere og DV-heste. I fredagens 5-års klasse sejrede norske Simon Yde på DV-hesten Cordino e. Cornettino/ Linaro (opdr. Hans Jørgen Juhl og Asbjørn Lauritsen) som i 2019 blev fremstillet hingstekåring i Dansk Varmblod 2019. I gårsdagens klasse formåede de at ride den hurtigste nulrunde af alle, mens danske Peter Moos og Miss App-M e. Bøgegårdens Apollo/Baloubet du Rouet (opdr. Karen Kappel) blev nummer fire i samme klasse.
Ud af hele 81 starter formåede Maria Hjorth Frederiksen og DV-hoppen Dublé e. Diament de Semilly/Equest Carnute (opdr. Carsten Carstensen) at være med i topplaceringerne, da de blev nummer fire i CSI2* 145 cm (LR).
Se alle start - og resultatlister fra stævnet HER.
Se Maria og Dublés omspringning herunder.