Anna Pørtner
Når deltagerne ved WBFSH International Young Breeders World Championships i denne weekend dyster ved verdensmesterskaberne, bliver de ikke kun testet i teori, eksteriørbedømmelse og fremvisning af hest. I går var de til bedømmelse i to interessante discipliner, nemlig Turnout og bedømmelse af løsspringning, hvor både praktiske færdigheder og et skarpt blik for sportshestens kvaliteter er i fokus.
Seniorholdet var til bedømmelse i ”Turnout”, mens de to juniordeltagere skulle bedømme løsspringning. Resultaterne af de forskellige bedømmelser bliver først offentliggjort til slut ved den store præmieceremoni.
Danmarks seniorhold består af:
I juniorkategorien repræsenteres Danmark individuelt af:
Turnout – hesten skal stå knivskarpt
Turnout er en holdkonkurrence, hvor deltagerne i fællesskab skal klargøre en hest til præsentation. Opgaven omfatter blandt andet grundig strigling, vask af nødvendige områder, pudsning af udstyr, fletning af manen og den generelle finish, så hesten fremstår velplejet og professionelt præsenteret.
Dommerne lægger vægt på detaljerne, samarbejdet i teamet og det samlede indtryk af hest og udstyr. Turnout afspejler den høje standard, der forventes i moderne sportshesteavl og ved internationale arrangementer. Vicky Nortvig fra Dansk Varmblods Avlsledelse var en af dommerne i dagens konkurrence.
Bedømmelse af løsspringning
I disciplinen Judging of Athleticism – Loose Jumping skal deltagerne demonstrere deres evne til at vurdere en hests springegenskaber. Først gennemgår dommerne to heste og forklarer deres bedømmelse, så deltagerne får indblik i vurderingsgrundlaget. Herefter skal deltagerne selv bedømme en række konkurrenceheste og forsøge at ramme dommernes vurdering så præcist som muligt.
Ved løsspringningsbedømmelsen vurderes blandt andet hestens:
Det handler derfor ikke om at finde den personlige favorit, men om at analysere hestens atletiske egenskaber objektivt og bedømme den efter de samme kriterier som de internationale dommere.
Turnout og løsspringningsbedømmelse viser tilsammen, at en dygtig ungavler både skal mestre den praktiske håndtering af hesten og have den faglige indsigt til at vurdere dens kvaliteter som fremtidig sportshest.