Ulla Haakanson fylder 70

09-11-2007 12:05

Thomas Bisgaard

Den svenske dressurveteran der red sit første OL i 1972 fylder 70 år i dag og rider stadig Grand Prix, bl.a. på danskavlede Hyggebos Lidro

Ulla Håkanson red sit første OL i 1972! Dengang i München opnåede hun sit hidtil bedste OL resultat med en individuel 6. plads og bronze til det svenske hold, som hun var en del af – og har været det utallige gange i hendes lange dressurkarriere. Seks gange har hun været med til OL, senest i Sydney 2000, da Flyinge Bobby desværre blev halt og ikke kom til start. Samme Bobby døde desværre i foråret 2007. Det er også blevet til deltagelse ved seks verdensmesterskaber – og man kunne blive ved! Hun rider stadig tre heste om dagen og har to heste på Grand Prix Niveau: Hyggebos Lidro (e. Leandro/Royal Z II, avlet af Henning Århus og den tyskavlede Charming Boy. For et par år siden oprettede Ulla Håkanson Ajax-stipendiet, opkaldt efter den hest hun red sit første OL på i 1972. Stipendiet kan søges af unge talentfulde ryttere som har afsluttet skolen og besluttet sig for at satse på ridesporten. Uddrag af Ulla Håkanson´s meritter: Deltaget i 6 OL, 6 VM og 10 EM Vundet 2 OL-bronze, 2 VM bronze og 1 EM bronze (alle for hold) 12 guldmedaljer ved svensk mesterskab – plus syv sølv og 5 bronze Kilde: Ridsport

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner