Kristine Ulsø Olsen
Nogle heste og nogle rytteres heste kan af og til nærmest virke som ulykkesfugle og have flere dage med træningspause end dage med træning. Mens årsagen nogle gange er helt åbenlys, så kan den i andre tilfælde være mere diffus, for hvorfor rammes en ellers tilsyneladende sund og rask hest af den ene skade eller overbelastning efter den anden, mens en lignende hest aldrig misser en træningsdag og derfor hurtigt kommer langt foran uddannelsesmæssigt. Dette har en gruppe svenske forskere fra det svenske landbrugsuniversitet (SLU) i Uppsala valgt at se nærmere på, og resultatet af deres anstrengelser afslører flere interessante tendenser.
39.028 potentielle træningsdage
Formålet med undersøgelsen var at se på sammenhængen mellem ’tabte træningsdage’ hos topspringheste og hestenes karakteristika, trænings- og managementstrategier, og tid brugt på at træne på forskelligt underlag. På den måde håbede man at kunne få et overblik over, hvordan de forskellige faktorer påvirker risikoen for ufrivillige træningspauser.
Hvad kan du gøre?
Heste der tidligere har haft skader af ortopædisk karakter har typisk behov for dobbelt så mange fridage, som heste uden tidligere ortopædiske problemer. Modsat er det med heste, der trænes varieret – regelmæssig træning i forskellige omgivelser (fx på forskellige typer underlag) og som udfører forskellige former for træning – har en langt mindre risiko for skadesrelaterede træningspauser, end heste underlagt et mere ensformigt træningsprogram.
Vil du vide mere? Så find septembernummeret af magasinet Ridehesten fra 2014 frem, der kan man på side 24 læse hele artiklen. Ligger du ikke inde med bladet, kan artikelen findes i vores online magasin hvor man kan finde artikler helt tilbage fra 2006. Læs mere HER