Tvillingerne toppede i Tørring

10-01-2017 11:09

Ved springstævnet i weekenden tog et par tvillingeheste teten og satte sig på første- og andenpladsen. Vi bragte historien om de nyfødte tvillinger her på Ridehesten.com i 2008

Copyright Ridehesten.com
Gerding's Unique og Emma Skipper.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ikke ofte oplever man i hesteverdenen, at en hoppe foler levedygtige tvillingeføl, der ikke blot er sunde og raske men næsten af samme størrelse. Det skete for Jens Peder Pedersen, Gerding, da hans hoppe Corlorna e. Cornetto/Lorenz på Kristi Himmelfartsdag i 2008 nedkom med et lille hoppeføl og et lidt større hingsteføl, der begge var levedygtige.

I mange tilfælde ender succeshistorien der, for ofte støder der problemer til, og tit sker det, at tvillinger ikke bliver til noget særligt. Corlorna tvillinger e. Volstrups Casillas, Gerding's Monique og Gerding's Unique, er to velfungerende springheste, og det demonstrerede de ved springstævnet i Tørring i weekenden.

Copyright Ridehesten.com

I en LA** (120 cm) med intet mindre end 45 startende blev tvillingerne placeret som nr. 1 og 2. Vinderen blev den skimlede vallak Gerding's Unique redet af Emma Skipper, mens andenpladsen gik til Gerding's Monique redet af Jack Ray Nielsen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se klassens resultat HER.

Se herunder Ridehesten.coms billeder af de nyfødte tvillingeføl fra 2008.

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner