Turen går til Tokyo

14-07-2021 12:15

Inden OL overhovedet er begyndt, er de olympiske lege i Tokyo allerede uforglemmelige. Et år senere end planlagt og med flere udfordringer undervejs, er de bedste af de bedste nu i gang med de sidste forberedelser før åbningsceremonien den 23. juli 2021

Copyright Ridehesten.com
I august 2019 blev afholdt et test-stævne på stadionet i Tokyo og her var den tyske militaryrytter Michael Jung blandt andet til start. Foto: FEI/Yusuke Nakanishi

Det har været et vanskelig år med så mange afbrydelser på grund af pandemien, der har påvirket hele verden og Equine Herpes Virus (EHV-1) der har påvirket Europa. Derefter denne uges nyhed, at der ikke vil være tilskuere på nogen af stadionerne for at sikre atleterne. Men statistikken for hestesport er mere imponerende end nogensinde med et rekordantal lande, der stiller hold og individuelle ryttere inden for de tre discipliner dressur, military og springning. 

Tokyo 2020 deltagerlisterne (FEI Definite Entries) afslører, at flagene fra 50 nationer flyver højt i løbet af to ugers spektakulære sport. I alt 200 rytter og heste kombinationer er anført sammen med yderligere 48 reserver. 

Formater
Det nye format med tre ryttere har ændret dynamikken i holdkonkurrencen. Ikke kun er presset mere intenst, da hver enkelt resultat tæller så meget, men det har også åbnet døren for, at mange flere lande kan deltage.

Ved de olympiske lege i Rio 2016 var der i alt 27 nationer tilmeldt i springning, hvorfra 15 af dem deltog i holdkonkurrencen, mens der denne gang er 20 hold og yderligere stiller 15 lande med individuelle ryttere. Det øger derfor antallet af repræsenterede nationale olympiske komiteer (NOC) i Tokyo til 35. I military er antallet af deltagende lande steget fra 24 til 29 med 15 hold mod 13 i Rio, og i dressur springer antallet fra 25 til 30 nationer og fra 11 hold til 15. 

Copyright Ridehesten.com
Under test-stævnet var de nye stalde også i brug. Inden længe bliver de igen fyldt godt op af heste fra hele verdenen. Foto: FEI/Yusuke Nakanishi

Centreret
Ridningen ved de olympiske lege i Tokyo 2020 vil hovedsagelig være i Baji Koen Equestrian Park i Setagaya. Dette er en offentlig park ejet af Japan Racing Association, som også var vært for dressuren ved OL i Tokyo 1964. 

Dengang blev military afholdt i Karuizawa, og springning fandt sted på det nationale olympiske stadion. Til de olympiske lege i Tokyo 2020 er den fuldt renoverede Baji Koen vært for dressur, springning og to af de tre faser af military. 

Banedesigner Derek di Grazia (USA), har brugt de sidste fem år på at skabe terrænbanen til military på det, der tidligere var en losseplads ved havnefronten ved Sea Forest med en fantastisk baggrund af Tokyo Bay og byen. 

OL gennem tiderne
Ridesport har været en del af de olympiske lege siden 1912.

Team- og individuelle medaljer tildeles i tre discipliner - Dressur, military og springning.

Et tre-pr-hold-format gælder for alle discipliner ved de olympiske lege i Tokyo 2020. 

I Tokyo 1964 bestod spring og dressur holdene  af tre atlet/hestekombinationer, men der var fire på military-holdene.

Canadas Ian Millar har rekorden - 10 - for flest olympiske-deltagelser på tværs af alle sportsgrene. Han konkurrerede først ved de olympiske lege i München i 1972, og hans sidste olympiske optræden var i London 2012 i en alder af 65 år. Han vandt holdsølv ved Beijing-lege i 2008.

Det tyske hold vandt guld i både springning og dressur ved de Olympiske lege i Tokyo i 1964, mens Italien vandt military-holdtitlen. Den franske stjerne, Pierre Jonqueres d'Oriola, vandt individuelt guld i springning med Lutteur B, Schweiz Henri Chammartin og Woerman tog det individuelle dressur-guld, og Italiens Mauro Checcoli og Surbean var de individuelle military-guldmedaljer.

Ved de olympiske lege i Rio 2016 vandt Frankrig holdguld i både springning og military, mens Tyskland vandt guld for hold for 13. gang. Storbritannien tog individuelt guld i springning- Nick Skelton med Big Star - og i dressur- Charlotte Dujardin med Valegro.

Individuelt guld i military gik til Tysklands Michael Jung med Biosthetique Sam 

Statistik for ridningen i Tokyo 2020:
Springning: 35 lande, 20 hold, 75 hest/atletkombinationer

Military: 29 lande, 15 hold, 65 hest/atletkombinationer

Dressur: 30 lande, 15 hold, 60 hest/atletkombinationer

Deltagerlisterne for Tokyo 2020 (FEI Definite Entries) inkluderer også yderligere reserveheste og ryttere.

De 50 NOC'er, der er repræsenteret i hestesport ved de olympiske lege i Tokyo 2020, er:
Argentina, Australien, Østrig, Hviderusland, Belgien, Brasilien, Canada, Chile, Kina, Colombia, Tjekkiet, Danmark, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Egypten, Estland, Finland, Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Hongkong, Indien, Irland, Israel, Italien, Japan, Jordan, Korea, Letland, Luxembourg, Mauritius, Mexico, Holland, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Puerto Rico, Republikken Sydafrika, ROC, Singapore, Spanien, Sri Lanka, Sverige, Schweiz, Syrien, Thailand, Taipei, Ukraine og USA.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner