Tre sikre sejre i ECCO Cup-kvalifikationen

02-02-2020 17:24

Camilla Tiefensee Schrøder

Alexander Yde Helgstrand, Sophia Ludvigsen og Josefine Hoffmann, som i går lagde sig i spidsen af hver deres klasse i ECCO Cup-kvalifikationen ved landsstævnet i Hedensted, sikrede sig i dag sejren i den afgørende runde

Copyright Ridehesten.com
Alexander Helgstrand og Grevens Sa'Va' vandt både Junior-DM, Junior-NM og ECCO Junior Cup-finalen sidste år. I dag vandt de årets første ECCO Cup-kvalifikation i Hedensted. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag blev årets første kvalifikation i den populære ECCO Cup afgjort ved dressurlandsstævnet hos Hedensted og Omegns Rideklub. De tre ryttere, der vandt finalen i hver deres kategori i 2019, lagde i går ud med at vinde første runde, og igen i dag var det de samme tre ryttere, der opnåede de højeste procenter.

Sejr og topplacering til Alexander Helgstrand
Med et en kür bedømt til hele 79.083 % vandt Alexander Yde Helgstrand ECCO Junior Cup-kvalifikationen på Grevens Sa'Va' e. Blue Hors Soprano/Blue Hors Romancier (opdr. Svend Skov Poulsen og Dorit Greve) med et samlet resultat på 153.948. Alexander Helgstrand kom desuden på fjerdepladsen med sin nye hest, Fiorano e. Rosseau/Rotspon med en samlet score på 145.554 point.
Andenpladsen gik til Frederikke Gram Jacobsen og Ryvangs Zafina e. Blue Hors Zack/Come Back II (opdr. Alex Dyrgaard), som sluttede på 148.070 point efter at have opnået 75.458% i kür.
Kristian Würtz Green og Bovbjergs Zhivago e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro (opdr. Hanne Damgaard) blev nummer to i dagens kür med 75.583 %, og i det samlede resultat rakte scoren til en trejdeplads.

Se resultatlisten for ECCO Junior Cup

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sophia Ludvigsen var bedst med to heste
Der var en smule mere spænding om afgørelsen i anden runde af ECCO Youngrider Cup-kvalifikationen, hvor det var 1,5 procentpoint, der adskilte de tre øverste placeringer i det samlede resultat. Men både første- og andenpladsen gik til sidste års finalevinder, Sophia Ludvigsen. Sejren tog hun med Gørklintgårds Jericho e. Jazz/Sunny-Boy (opdr. Jørgen Ravn) og andenpladsen med Safari Klintgaard e. Sunny-Boy/Blue Hors Don Schufro (opdr. Ulla Klokker Andersen og Rikke Munk), begge med kür-ridt over 75%. Vinderresultatet var på sammenlagt 147.454 point.
På tredjepladsen med 146.022 point kom juniorrytteren Anders Uve Sjøbeck Hoeck på Blue Hors Zwobber e. Blue Hors Zack/Blue Hors Don Romanov, som med en kür bedømt til 74.750% fik overhalet Sara van Deurs Petersen og Katholm's Ronaldo e. Blue Hors Don Romantic/Rambo (opdr. Birgit Rathmann og Dennis Kjær).

Se resultatlisten for ECCO Young Rider Cup

Copyright Ridehesten.com
Juniorrytteren Anders Hoeck (her på Blue Hors Zwobber) opnåede topplaceringer i både ungrytter- og U25-klassen i denne weekends ECCO Cup-kvalifikation. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Sikker sejr til Josefine Hoffmann
I ECCO U25 Cup-kvalifikationen blev det en overbevisende sejr til Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro (opdr. Stutteri Hønnerup) som allerede i går lå klart i spidsen. Anden runde af kvalifikationen blev afviklet i U25 Grand Prix, hvor vinderekvipagen opnåede 72.054 % og dermed sluttede på 145.168 point.

Anders Uve Sjøbeck Hoeck fik endnu engang markeret sig i toppen i denne klasse, hvor han i dag fik redet sig op på andenpladsen med et ridt bedømt til 70.543 % på Stjernkjers Naromi e. Blue Hors Romanov/Frühling (opdr. Ernfred Sero). Hans samlede resultat blev på 139.973 point.
Tredjepladsen gik til Trine Lind, som opnåede 137.561 point med Jubi's Tenacity e. Tailormade Temptation/Blue Hors Don Schufro (opdr. Judy og Birger Jensen).

Se resultatlisten for ECCO U25 Cup

Den næste ECCO Cup-kvalifikation for junior- ung- og U25-ryttere er den 23.-26. april hos Sundeved Rideklub. Finalen afvikles i slutningen af november på Blue Hors.
Se kalenderen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner