Travl weekend for Ridehestens fotografer

26-06-2010 07:30

Maja Golles

Denne weekend er måske årets travleste for Ridehestens fotografer og skribenter. Se her, hvor du i løbet af weekenden kan risikere at møde deres skarpladte linser og penne

Med Blue Hors Følchampionat, sadelkåring i Ringsted, CSIO Drammen (Norge), DM i military på Skårup Overgaard, oldenborg-hoppekåring i Arden, DM i springning for hold i Vallensbæk og Landsfinaler på Vilhelmsborg er der rigeligt at se til for Ridehestens fotografer og skribenter, som altså denne weekend er stort set ”over alt” for at dække stort og småt til læserne af bladene Ridehesten og Ridehesten JUNIOR. De flotte billeder fra de mange arrangementer vil i løbet af næste uge blive arkiveret i Ridehesten.com’s kæmpestore billeddatabase, hvor de kan bestilles og købes online. Udover at være til de mange hestearrangementer er en lille del af Wiegaardens store team også at finde i MCH Messecenter Herning, da der disse dage OGSÅ er World Dog Show. Og som bekendt gør Wiegaarden sig også inden for hunde bl.a. med medlemsbladet for Dansk Kennel Klub: Hunden. Nyheder fra flere af begivenhederne vil kunne ses her på Ridehesten.com – men der er altså en ”naturlig forklaring”, hvis de ikke ligger online lige med det samme! Vejret er heldigivs med de mange stævnearrangører og besøgende - god oplevelsesrig weekend ude på tilskuerrækkerne!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner