Travl military-weekend i Danmark

05-08-2019 18:43

De danske militaryryttere har haft en travl weekend flere steder i Danmark. Der har nemlig ikke kun været military på programmet i tyske Westerstede, hvor der er blevet kæmpet om EM-medaljerne. Der har også været flere landsstævner i Danmark

Copyright Ridehesten.com
Niels Goldschmidt og Lasse, Foto: Jimmy Leen Friis
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mens et hold af danske militaryrryttere var draget til tyske Westerstede for at kæmpe om EM-medaljerne, var der flere landsstævner i Danmark.

Kirstineholm Rideklub var for 35. gang vært ved militarystævnet på Skårup Overgård, hvor Jørgen og Anne Dorthe Albersten endnu engang havde sat alle sejl til for at afholde et flot landsstævne.

I fredagens Military CNC2* Short gik sejren til den erfarne militaryrytter Niels Goldschmidt med vallakken Lasse. Ekvipagen gik fejlfrit med 26,8 i strafpoint. Heidi Nyhus Jensen og Landlystes Zarina kom ind på andenpladsen med 35,8 i strafpoint.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hos Søborggård Rideklub stod programmet også på military, hvor 77 startende ekvipager var klar. I Military CNC100 gik en sikker sejr til Maja Hach-Laulund og Birkegårdens Beyoncé, der opnåede 27,2 i straf, mens Emil Christiansen og Curacao SB Z snuppede andenpladsen med 32,2 i straf.

Se alle resultaterne for Kirstineholm Rideklub HER

Se alle resultaterne for Søborggård Rideklub HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner