Liv Haumann Madsen
I slutningen af august blev den 17-årige springrytter Amalie Nanfeldt ved et uheld sparket i hovedet af hendes hest Hankey. Det skete mens Amalie gjorde klar til et stævne, som hun havde set meget frem til, efter nogle uger med stævnepause. Amalies andre heste blev lukket på fold som sædvanligt, mens Hankey blev stående i boksen, så Amalie kunne gøre ham klar til stævnet. Præcis som hun havde gjort så mange andre gange før.
Amalie fortæller:
– Lige fra da vi fik Hankey, har vi haft lidt problemer med at komme til hans hoved. Både i forbindelse med grime og trense. Derfor overraskede det mig ikke, at Hankey vendte rundt i boksen, da jeg skulle hente ham. Jeg fulgte derfor efter ham, som jeg havde gjort mange gange før.
Efter at have gået rundt efter Hankey i boksen, nåede Amalie til det sidste hjørne, før indgangen.
– Hankey vendte røven til mig, og jeg dappede ham derfor på numsen for at få ham til at vende rundt.
Men Hankey var vild, fordi de andre heste var kommet på fold uden ham. Han reagerede ved at hvine og bukke, og ramte ved et uheld Amalie i hovedet.
–Jeg gik omtumlet ud af boksen, og så kom min mor for at hjælpe mig. Hun havde hørt et ordentligt klask, fortæller Amalie videre.
Amalie blev sat på en stol, mens hendes mor ringede efter en ambulance. Kort efter kom der både en ambulance og en lægebil, og det blev meget hurtigt konstateret at Amalie havde brækket kæben.
– Alle mine tænder i venstre side af undermunden, var skubbet helt ind til tungen, fortæller Amalie.
Derfor blev hun kørt med udrykning til Skejby Sygehus, hvor hun senere på dagen blev opereret, mens hun lå i fuld narkose.
– Allerede da jeg lå på skadestuen og mødte kæbekirurgen, spurgte jeg med tegnsprog hvornår jeg måtte ride igen. De fleste af lægerne sagde, at der ville gå seks uger, før jeg ville kunne ride igen, og langt de fleste af dem, forstod slet ikke, at jeg stadig havde lyst til at omgås med heste.
– Alle mine tænder i venstre side af undermunden, var skubbet helt ind til tungen, siger Amalie Nanfeldt
Amalie var indlagt i 4 dage, og brugte det meste af sin tid på at se videoer. Særligt videoer fra det sidste stævne hun havde redet inden ulykken, nemlig Baltic Cup, hvor hun og Hankey havde vundet en klasse.
–Jeg oplevede slet ikke at være blevet bange, jeg var til gengæld virkelig ærgerlig over at jeg var tvunget til at holde en ridepause. Begge hestene var kommet i super form, og Hankey og jeg skulle have haft debut i 130 cm., nævner Amalie.
To dage efter Amalie kom hjem, var hun i stalden igen.
–Hankey stod på fold da vi kom, og selvom jeg stadig næsten ikke kunne snakke, fik jeg råbt “Hankey”, og så kom han løbende, selvom min stemme var helt anderledes. Efter det, var han uden tvivl tilgivet.
På trods af, at Amalie ikke kunne spise fast føde i seks uger og derudover også døjede med meget hovedpine efter hjernerystelsen, var hun allerede tilbage på hesteryg præcis en måned efter ulykken. Fem dage efter dét, sprang hun igen, og weekenden derefter var hun tilbage på stævnebanerne, hvor hun og Hankey red sig til to nulrunder.
–Jeg blev ikke bange for at ride, men jeg kan mærke at jeg har fået en anden respekt, når jeg omgås hestene. Særligt omkring Hankey i hans boks. Det har helt klart været tankevækkende hvor hurtigt det kan gå galt. Også selvom at jeg bare gjorde det, jeg havde gjort mange gange før, fortæller Amalie slutteligt, mens hun også nævner at hun glæder sig til, at stævnepladserne åbner op igen.
