Kristine Ulsø Olsen
Den hollandske springrytter Maikel van der Vleuten offentliggjorde i går på Facebook at hans tophest Verdi TN e. Quidam de Revel/Landgraf I bliver pensioneret. Hingsten har flere afkom der går international Grand Prix og nu skal hingsten fokusere udelukkende på sin avlskarriere.
Den nu 18-årige avlshingst har de sidste 15 år været redet af van der Vleuten og samme har de sprunget på Grand Prix-niveau de sidste 10 år. I 2018 blev Verdi kåret som årets KWPN-hest,
Maikel van der Vleuten og Verdi TN var i 2012 med på det hollandske landshold ved OL i London hvor de opnåede en sølvmedalje med holdet. I 2014 vandt de med landsholdet guld ved VM i Caen og i 2015 var de også med til at vinde holdguld ved EM i Rotterdam. Udover mesterskaberne har ekvipagen vundet flere femstjernede Grand Prix'er og været med til at vinde flere Nations Cups med det hollandske landshold.
Ved det hollandske stævne Dutch Masters vil Verbi blive hyldet den 15. marts.