Christine Krogh Frausing
Skribent
Det er to år siden avlshingsten Verdi TN e. Quidam de Revel/ Landgraf I blev pensioneret, men da corona udbrød i 2020, har det ikke været muligt at holde en officiel afskedsceremoni. Nu er der dog fastlagt en dato, og den nu 20-årige hingst, skal tage et endeligt afsked med sporten ved The Dutch Masters i marts, skriver World Of Showjumping.
– The Dutch Masters føles som hjemmebane for mig. Rigtig mange venner og bekendte har muligheden for at være der ved stævnet, og det er rigtig fedt, at de som har fulgt os gennem årene, også har mulighed for at tage afsked. Derudover er The Dutch Masters et fantastisk stævne, på et rigtig højt niveau, og det er lige præcis dér Verdi hører hjemme, fortæller Maikel van der Vleuten i en pressemeddelelse fra The Dutch Masters.
Sammen har de to været med til at tage holdguld ved VM i 2014, samt EM i 2015. Derudover var de på det sølvvindene hold ved OL i 2012. Fem gange har de deltaget i World Cup finalen, hvor de fire af gangene har været i top 10. Parret har vundet 5-stjernede Grand Prix'er, og har bidraget til flere Nations Cup sejre for Holland. Listen af imponerende resultater er utroligt lang, og dette er bare en brøkdel af, hvad de to har præsteret sammen.
– Verdi har aldrig skuffet mig, og har altid opfyldt mine største drømme. Sammen har vi opnået noget stort, fortæller Maikel.
Selve ceremonien finder stedssøndag d. 13 marts, ved The Dutch Masters.
Kilde: World Of Showjumping