Kære læsere 

Campen foregik over 3 dage og var for 9-15 årige. Hver dag indeholdt en undervisningslektion med mulighed for programridning på dag 3. Derudover havde vi teori den ene dag, arbejde fra jorden den anden dag, og den sidste dag gik vi i stalden og talte Horse Management. Det var super hyggeligt og lærerrigt, at vi i fællesskab kunne arbejde med tingene og havde tid til at fordybe os. Dem vil jeg helt sikkert holde nogle flere af! Også for de "ældre". 

Den almindelige undervisning kører på fuld skræl igen efter en lidt stille sommerperiode, jeg har et par dressurkurser, som jeg forbereder mig på, og næste camp i efterårsferien er på tegnebrættet.

Normalt når jeg underviser, varer en lektion 30 minutter. Tiden går stærkt, og hvis vi fordyber os i par enkelte øvelser, har vi sjældent tid til meget mere. En øvelse/indvirken, som jeg kan bruge lang tid på at forklare og beskrive er "Den halve parade". Derfor vil jeg i dette blogindlæg give mine tips til at træne "den halve parade", og håber, at I kan finde noget inspiration. Den halve parade kan på den ene side virke så difus og være vanskelig at forstå, og på den anden side være så simpel og ligetil.

Hvad er en halve parade:
Den halve parade kan tages meget bogstaveligt. Den halve parade er i sin enkelhed en lille parade, en lille opbremsning, en lille “venter”, og svarer hesten ikke, kan korrektionen være en hel parade.

Den halve parade er derfor også med til at gøre hesten opmærksom på rytteren, da hesten kun tager den halve parade og venter, når den er lydig og svarer for rytterens hjælpere.

Den mere tekniske halve parade går i højere grad ud på at forskyde vægt fra forpart til bagpart, og til at udvikle samling, selvbæring og afskub.
Det er nødvendigt, at hesten har lært, at schenklerne betyder andet end fremad. Rytteren skal kunne aktivere hestens bagben, overlinje og mavemuskler bl.a. vha. schenklerne, når den halve parade rides. Hesten vil løfte brystet og komme op og frem i næsen, og der bliver plads til, at bagbenene kan komme længere ind under hesten i samling. På denne måde forskydes vægt fra forpart til bagpart, og hesten kommer i bedre selvbæring, og bliver bedre i hånden.

Ved den optimale halve parade vil rytteren føle, at bagbenene kommer ind under sædet, og hesten føles vægtløs (selvbæring). Hesten er nu balanceret og på bagpart, og drift fremad bliver til afskub og ikke løben på forpart.

Det kan tage lang tids uddannelse af både hest og rytter, før den halve parade fungerer optimalt. Og undervejs i uddannelsen skal man være tilfreds med bare “lidt af det rigtige”. En dag så føles den halve parade fantastisk!

Hvordan rides den halve parade:
Den halve parade rides ved, at sædet bliver anholdende. Et anholdende sæde kan beskrives ved at sidde på en skammel, som man ønsker at tippe fremover.
Hånden kan også hjælpe med at anholde, men pas på at trække hårdt bagud. Schenklerne lægger sig ind på hesten og aktiverer overlinjen. Pas på med at komme til at klemme med knæene i anholdningen.
Det er forskelligt fra hest til hest, hvordan rytteren bedst kombinerer hånd, sæde og schenkler. Det afhænger af hestens bygning, temperament, uddannelsesniveau mm.

Tøjlemæssigt kan anholdningen ligge mere i udvendige end i indvendige tøjle, hvis hesten rides til udvendige tøjle for indvendige schenkel.

Hvordan trænes den halve parade:
Som underviser starter jeg med at sikre mig, at rytteren er i stand til at få hesten til vente og bremse lidt op i den halve parade. På den energiske hest kræver det ofte mange gentagelser, og at rytteren får spændt af efter anholdningen, så snart hesten svarer korrekt.

Herefter begynder vi at arbejde på den mere tekniske halve parade, som jeg beskrev ovenfor. Uddannelsesmæssigt er det vigtigt på dette stadie, at hesten har lært sideførende øvelser, så schenklerne er aktiverede, og ikke kun betyder fremad. Schenkelvigninger, forparts- og bagpartsvendinger, versader...De sideførende øvelser kan træne den dovne hest i at blive mere aktiv, og den energiske hest bliver langsommere pga samlingen, som kommer naturligt ved at ride disse øvelser.

Som underviser hjælper jeg bl.a. rytteren med at vurdere, hvornår den halve parade skal lægges ind, hvor lang tid den skal tage, hvornår hesten har svaret korrekt, og jeg guider rytteren til at indvirke korrekt alt efter, hvordan hesten tager den halve parade.

I løbet af en ridelektion rides måske 200 halve parader. Den halve parade lægges eksempelvis ind hver gang hesten bliver ubalanceret, inden en øvelse, eller når hesten løber på forpart og ikke længere går i selvbæring.
Når hesten løber, laver den ikke afskub. Hesten skal vente på rytteren og være afbalanceret, så rytteren kan drive på hesten. Herigennem kommer afskubbet.

For den uddannede hest har den halve parade ikke nødvendigvis noget at gøre med tempo. Ofte driver rytteren fremad samtidig med, at den halve parade rides. Den halve parade “henter bagbenene” i tempoet. Fra jorden ser man en hest i samme tempo, som bevarer vægten på bagbenene.

Når hesten venter på rytteren, og er på bagpart, kan den udvikle sit afskub. Når den ikke længere kan bære afskubbet vil den igen falde på forpart, hvor det så igen er tid til en halv parade. Kunsten er at rytteren udvikler føling nok til at lægge den halve parade ind netop inden, at hesten falder på forpart.

I træningen af den halve parade er det vigtigt, at nå til løsningen, hvor hesten får mere vægt på bagparten og bliver bedre i hånden. For HER kan rytteren spænde af, og hesten mærker belønningen ved at svare for den halve parade.

Hesten svarer ikke:
Ofte svarer hesten ikke for den halve parade. Det kan der være flere grunde til:

Den er ikke lydig for den stoppende hjælp. Her korrigeres fx med parader.

Hesten løber og bliver spændt for de aktiverende schenkler i den halve parade. Her skal hesten lære igennem en masse sideførende øvelser, hvor man lægger parader og overgange ind, at schenklerne betyder andet end fremad.

Hesten løber væk, den buldrer igennem, den lægger sig tungt på tøjlen. Denne hest forsøger at undgå samlingen, som netop udvikles ved den halve parade. Gentag, gentag, gentag med ekstra opmærksomhed på at få næsen op og frem i den halve parade. Er næsen placeret under lod, vil anholdningen blot gøre hestens hals kortere og mere snæver.
På sigt vil hesten få styrke til at tage bedre imod den halve parade.

Det er forskelligt hvor let hesten har ved at svare på den halve parade. Nogle heste er meget fremadgående og har svært ved at vente. Nogle heste er bygget så de har svært ved at kippe i bækkenet og placere bagbenene længere ind under sit tyngdepunkt.

Den halve parade er mange ting og hjælper på mange ting. Og det er svært at forklare den halve parade uden at skrive en roman. Jeg håber dog, at I kan bruge ovenstående til lidt inspiration i træningen af den halve parade. Rigtig god fornøjelse til dig og din hest.  

Du kan følg Dressurundervisning.dk på facebook og instagram og få tips til din daglige træning. 

Mvh. Line Hermann Hass