Tina Lund på toppen i Belgien

09-01-2022 20:15

Marie Helene Rigård Rohleder

Den erfarne springrytter Tina Lund har redet flere flotte placeringer hjem ved stævnet i Sentower Park Belgien i dag 

Copyright Ridehesten.com
Tina Lund og Carallo i Herning, World Cup 2021. Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tina Lund har startet stævnesæsonen i Belgien i Sentower Park, hvor hun på især stævnets sidste dag har gjort en god figur. 

Dagen startede med en tredjeplads med oldenburgerhoppen Centina 10 i den CSI2* (140 cm) klasse.

I samme klasse blev Martin Dinesen Neergaard på Ne Vlinder Vd Withoeve placeret som nummer otte efter to nulrunder. 

Herefter fortsatte den gode stime for Tina Lund med to nulrunder i grand prix CSI*2 (145 cm) klasse på hendes tophest Carallo, som førte til en syvendeplads. 

Copyright Ridehesten.com
Tina Lund vandt sølv ved DM i springning 2021 hos Absolute Horses. Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I foråret 2021 fik Tinas tophest, Carallo en transportskade på vej til Holland, hvor han trådte en del af hoven af, og derfor har han været ude af træning i en længere periode. Men nu er han virkelig tilbage at vise storform. 

Tilbage i august 2021 meddelte Tina Lund og hendes mand Allan Nielsen, at efter 8 år i Dubai kom de hjem til Danmark sammen med børnene, Louis og Lilly, og hestene. Dengang tog Tina turen til Dubai for at forene familie- og hestelivet, og det har været otte gode år i ørkenstaten. 

I dag har Tina Lund et tæt samarbejde med Riders Cup i Herlufmagle, hvor hun rider flere af Glen Nielsens heste. 

Se alle resultaterne fra Belgien HER. 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen