Tina fejlfri i Mannheim

15-08-2007 16:09

Britt Carlsen

Tina Lund og den danske varmblodshoppe Carola leverede en overbevisende, fejlfri runde på den vanskelige EM-bane. Da Lars Bak Andersen og Con Air fik 12 fejl i lighed med Linnea Ericsson og Thomas Velin, blev det Tina som holdt Danmark inde i EM-kampen. Holdet ligger efter tidsspringningen på en 14. plads med 19,97 fejl. Rytternes tid blev i dag omregnet til fejl og efter første runde ligger Tina bedst med 3,11 fejl, mens Lars og Thomas har henholdsvis 8,82 og 8,04 fejl. Linneas resultat talte ikke med i dag hun sluttede med 12,02 fejl. Tyskland er gået op i føring efter fabelagtige ridt af Meredith Michæls-Beerbaum og Ludger Beerbaum, der sluttede tidsspringningen på andenpladsen kun slået af schweiziske Christina Liebherr, hvilket er medvirkende til at Schweiz ligger på andenpladsen i holdkonkurrencen efterfulgt af Holland.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner