Susanne sejrede – tre gange

12-04-2015 17:13

Den danske paradressurrytter Susanne Jensby Sunesen snuppede tre sejre ud af tre mulige ved weekendens internationale stævne CPEDI3* i Deauville, Frankrig, hvor det blev til flere danske topplaceringer 

Copyright Ridehesten.com
Susanne Jensby Sunesen på Thy’s Que Faire ved DM 2014.

I fredagens Team Test lev det for grad Ia til en 10. plads til Liselotte Rosenhart på Fine Kalypso med 55,565%.

Der var hele to danske placeringer i grad II; en tredjeplads til Caroline Cecilie Nielsen på Leon med 64,265% og en fjerdeplads til Anni Meijer på Clarc med 63,059%.

Susanne Jensby Sunesen på Thy’s Que Faire red sig med 72,711% til sejr for grad III.

Endelig blev det for grad IV til en dansk femte- og sjetteplads til henholdsvis Line Kongensgaard på Laponio med 67,452% og Camilla Christensen på Østergårdens Deleight.

Lørdag gjaldt det det individuelle program, hvor Caroline Cecilie Nielsen på Leon red sig ind på en flot andenplads for grad II med en score på 67,857%, mens Anni Meijer på Clarc opnåede en femteplads med 62,714%.

Susanne Jensby Sunesen fortsatte fredagens succes med endnu en sejr for grad III lørdag på Thy’s Que Faire, denne gang med 72,634%.

Line Kongensgaard rid sig ind på en fjerdeplads for grad IV på Laponio med 68,738%.

For grad Ia blev det til endnu en 10. plads til Liselotte Rosenhart på Fine Kalypso med en score på 55,565%.

I dag søndag var det så tid for, at rytterne skulle vise deres kürprogrammer, for grad III lavede Susanne Sunesen på Thy's Que Faire hattrick og vandt klassen med 72,800%.

Line Kongensgaard på Laponio blev nummer tre for grad IV med 70,550%.

Endelig for grad II opnåede Caroline Cecilie Nielsen på Leon en andenplads med en score på 70,750%.

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner