Sundhedsforsikringer til kæledyr er populære

23-10-2007 10:01

Maja Golles

Det er dyrt at få opereret Fido og Flicka. Derfor tegner flere og flere danske kæledyrsejere en sundhedsforsikring til deres hund, kat eller hest.

Danske dyrlæger er efterhånden blevet så dygtige, at de kan redde mange kæledyr, som tidligere ville være blevet aflivet. Men operationerne er dyre, og det får flere og flere danskere til at købe sundhedsforsikringer til deres kæledyr. - Mange mennesker vil gøre alt for deres kæledyr. Særligt hunden får en større og større plads i familien, siger Merete Leth, kunderådgiver i forsikringsselskabet Dyrekassen Danmark, der er specialister i sundhedsforsikringer til hunde, katte og heste. Hos Aalborg Dyrehospital har man længe anbefalet kunderne at tegne en sundhedsforsikring til kæledyret. - Sundhedsforsikringen giver dyrlægerne en sikkerhed for, at de får betaling for deres arbejde. Og så bliver dyrlægerne bedre og bedre til at lave de forskellige indgreb, simpelthen fordi de nu laver flere komplicerede operationer, forklarer Merete Leth. Sundhedsforsikringen dækker typisk 80 procent af udgiften til en operation. Kilde: 24timer/Business

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner