Maja Golles
Alene på Etologisk Institut ringer mere end 4000 kæledyrsejere hvert år til skolen for at få hjælp med et problemdyr. - Visse arter er i højere grad medlem af familien i dag. Mange mennesker er villige til at gå langt i et forsøg på at løse et adfærdsproblem. Det er der intet galt i. Det handler om at tage ansvar, siger Karen Ulrich, der har adfærdsbehandlet dyr siden 1999. Hun kan mærke, at flere ejere i dag søger hjælp hos adfærdsterapeuter end tidligere. For en stor dels vedkommende skyldes problemerne to ting: mange dyr, som tidligere var nyttedyr, er i dag arbejdsløse og kræver derfor en hel del anden stimulering i dagligdagen, og så er der en stigende tendens til at menneskeliggøre kæledyrene. - Et dyr, der behandles som et menneske og tillægges en masse menneskelige egenskaber, er sjældent lykkeligt, siger Karen Ulrich. Karen Ulrich støder ofte på ejere, der tillægger deres dyr dårlig samvittighed, trodsighed og stædighed. Der kan være tale om en hest, der kaldes stædig, men som i virkeligheden er et skræmt flugtdyr, der vægrer sig mod at træde op i en lillebitte trailer, eller om en hund, der er så afhængig af sin ejer, at den ikke kan være alene hjemme uden at lide forfærdeligt imens. - Jeg ser ejere, der pylrer så meget om deres dyr, at dyrene bliver uselvstændige. De plager om opmærksomhed i en sådan grad, at de endda kan finde på at bide ejeren selv til sidst, siger Karen Ulrich. - Ejere brokker sig over deres dyrs adfærd, men sandheden er, at det ofte er ejeren selv, der vedligeholder den dårlige opførsel ved at fodre dyret med menneskelighed, slutter Karen Ulrich. Kilde: Helle Lenschow Pedersen, Århus Stiftstidende