Stort hesteejermagasin snart på gaden

14-03-2016 09:58

Jesper Elbæk

Wiegaarden udgiver ud over Ridehesten også Væddeløbsbladet, og snart lander Hesteejermagasinet i mange tusinde postkasser landet over. I Hesteejermagasinet finder man alle de oplysninger man skal bruge, hvis man ér - eller tænker på at blive - hesteejer af en trav- eller galophest.

Copyright Ridehesten.com
Det er fedt at være hesteejer. Især når ens hest lige har vundet Dansk Hoppe Kriterium - et af de største løb for danske 3-årige heste. På billedet ses ejerne Jens & Jeanette Glud Hansen, hesten Awesome Annie og kusken Christoffer Eriksson. (Foto: US Photo)

Magasinet bliver derudover uddelt på den kæmpestore Hest & Rytter messe, som afvikles i den kommende weekend.

Oplaget er således enorme 17.000 stk., og magasinet er en del af en kampagne Dansk Hestevæddeløb laver for at få nye mennesker - potentielle hesteejere - ind i vores fantastiske sport.

I magasinet får nuværende og kommende hesteejere alle de oplysninger de skal bruge bruge, enten for at blive hesteejere i det hele taget, eller for at tage skridtet fuldt ud, og blive professionelle hesteejere.

Således byder magasinet på artikler med nogle af landets mest populære anpartsstalde, portrætter af interessante hesteejere, informationer om skattereglerne på området, eksempler på interessentskabskontrakt, vedtægter i en anpartsstald osv.

Magasinet er på 52 sider, og kan downloades som iPaper ved at klikke på linket herunder. God læselyst!

http://wiegaarden.ipapercms.dk/Ridehesten/Hesteejermagasinet/Hesteejermagasinetmarts2016/

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner