Cecilia Lindahl
Et godt staldklima er lige så vigtigt for din hest og pony som for de personer, der arbejder i stalden.
Ved staldklima mener vi luften i en stald, hvilket kan forstås som temperatur, luftfugtighed, luftbevægelse samt de forureninger, der kan være i luften i form af støv og mikroorganismer.
De personer, der færdes i stalden, vil ofte gerne have en varmere stald i forhold til de krav, som en hest egentlig stiller. Derfor er det meget vigtigt, at stalden har en god lufthygiejne; det vil sige, at der er meget frisk luft i stalden. Et stort indtag af frisk luft i stalden vil dog om vinteren betyde en relativ lav temperatur. En måde a øse denne konflikt mellem vores og hestens krav til staldklima er at opdele stalden i en opholdsafdeling for dyr og en pasningsafdeling for dem, der arbejder og bruger hesten.
I selve stalden udføres dermed kun det nødvendige staldarbejde, som betyder at disse personer lettere holder varmen. Kan dette ikke lade sig gøre, så findes der jo heldigvis lag-på-lag tøj.
Temperatur
Inde i stalden bør temperaturen holdes mellem 5 og 15 grader om vinteren. Udvoksede heste er dem, der bedst tåler temperaturændringer i modsætning til ungheste og føl, men ingen heste tåler træk! Hvis der er træk i stalden, så kan det let svare til en på 8 m/s, og så vil pelsen lede 2-3 gange mere varme væk, end hvis der ikke er træk i stalden. Våd pels øger tabet på to måder; dels pga. øget fugtafgivelse og dels ved at pelsens isolerende evne bliver formindsket. Er der træk i stalden eller ligger hesten længe på fugtig eller koldt underlag, kan der forekomme stort varmetab hos hesten, som derfor let kan blive syg.
Luftforhold
God luft i stalden er afgørende for hestens velbefindende. Hesten har bedst af at være så meget udendørs som muligt. Men når det er nødvendigt at tage den på stald, bør døre og vinduer i stalden i videst muligt omfang være åbne, men pas på træk. Luft, som kommer ind gennem døre, vinduer eller fejlplacerede indsugningsventiler og rammer heste, vil ofte give træk. Træk bør altid undgås.
En væsentlig årsag til høj fugtighed i stalden er, at temperaturen i stalden er for høj. Heste med vinterpels eller dækken afgiver store mængder frugt (sved), hvis staldtemperaturen er for høj (over 10 grader). En anden almindelig årsag til høj fugtighed i staden er dårlig ventilation.
En relativ høj luftfugtighed betyder, at luften føles tung og vil fremme udviklingen og spredningen af bakterier. En høj luftfugtighed i stalden bør især afhjælpes ved at øge luftskiftet/ventilationen i stalden.
Ventilation
Princippet i al ventilation er, at den varme, fugtige luft bliver suget ud og erstattet af en tilsvarende mængde frisk luft udefra. I mange hestestalde er ventilationen baseret på åbne vinduer og døre.
Hvis dørene pludselig bliver lukket i en sådan stald, svarer det til, at luftskiftet bliver halveret. Når luftskiftet bliver halveret, øges fugtigheden i luften dramatisk, og det er rigtig dårlig for din pony eller hest, idet høj luftfugtighed belaster hestens luftveje unødvendigt. Hesten kan langt bedre omstille sig til temperaturændringer, så længe det ikke indebærer træk.
De gamle herregårdsstalde er typisk uden ventilationsanlæg, men med meget stor lofthøjde og deraf følgende stort luftvolumen pr. hest. Det nedsætter behovet for ventilation.
En meget betydelig faktor for et godt klima i hestestalden er, at der er et stort luftvolumen pr. hest. Der bør minimum være et luftrum på 30 m3 pr. hest helst mere. Et luftrum på 30- 40 m3 pr. hest vil betyde et luftskifte på 3-8 gange i timen.
Det anbefales, at luften i stalden minimum bliver skiftet 4 gange i timen.
Kost - ven eller fjende?
Når du fejer stalden kan du let komme til at få spredt støv i alle retninger. Skal du blot feje efter dig og hesten på staldgangen eller på striglepladsen, så er det bedst, hvis du nøjes med at bruge kosten til at skubbe hår og hestepærer sammen. Altså, at du ikke skal gå agurk med kosten, så støvet flyver rundt.
Skal hele staldgangen derimod fejes igennem, så er det altså bedst, at staden er tom for heste. Da dette ikke altid kan lade sig gøre, så må vi tænke på andre midler, der kan minimere støv. Stalddøren skal f.eks. stå åben, såfremt det ikke giver træk, fordi der allerede er åbne vinduer. Det gælder nemlig igen om at få skiftet luft i stalden. Du kan også med fordel vande staldgangen, inden du fejer. Dermed binder du støvet sammen i større partikler, som bliver tunge og holder sig på gulvet i stedet for at blive hvirvlet rundt i luften.
Støv
Støv er et problem i mange hestestalde og kan fremkalde allergi hos hesten. Til forskel fra mange andre husdyr er vores heste og ponyer jo ofte nærmest atleter, der udfører store fysiske præstationer, hvor det er vigtigt, at åndedrætsorganerne fungerer perfekt. Tænk over, at det farligste støv er de støvpartikler, som er så små som 5 µ. Det er først, når støvpartiklerne når en størrelse på omkring 50 µ, at vi kan se dem.
I hestens lunger findes forsvarsmekanismer, som skal beskytte den mod at indånde støv. Disse mekanismer kan dog ikke klare den belastning med luftbårne bakterier og mugsvampe, som i stalde med dårlig luft kan være flere tusind gange større end niveauet udenfor.
Strøelse
Stråfoderets indhold af støv er meget afhængigt af vejrforholdene i høstperioden, høstmetoden og opbevaringsforholdene. Undersøgelser har vist, at strøelse baseret på savsmuld, spåner og papirstrimler indeholder væsentlig færre svampe og bakterier end halm og andre planteprodukter. I forbindelse med strøning i boksen blev der registreret mindst støv i luften, når der blev strøet med papirstrimler.
Heste, der står på halmstrøelse, har dobbelt så stor risiko for betændelse i luftvejene som heste, der står på spåner. Når der vælges strøelse, er halm dog stadig hestens favorit, idet en dansk undersøgelse har påvist, at heste sover langt bedre på halm end på andre strøelser. Så det ideelle for hesten vil dermed nok være en halmstrøet boks med åbent vindue eller halvdør ud i det fri. Og så ellers ud på fold i dagtimerne med et par legekammerater!