Selvom det kun er leg, kan et nap alligevel gøre rigtig ondt. Så ondt, at hesten kan give et hvin fra sig og måske prøve at nappe tilbage.

Du er sikkert ikke i tvivl om, hvornår din hest er glad, og hvornår den er det modsatte. En vred hest skal du holde dig på god afstand af, men hvad med en bange hest? For at vide det sal du have styr på de forskellige signaler, som hesten udsender.
Den viden er god at have, når du har med heste at gøre fra jorden, men også når du rider på den. På den måde undgår du at misforstå din hest, og I kan få et tættere samarbejde. Samtidig er det også nemmere at undgå farlige situationer, hvad du og/eller hesten kan komme til skade.

Bruger kroppen mest
Heste bruger mest kroppen til at "snakke" med deres omgivelser. Med alle dele af kroppen kan de fortælle, hvordan deres humør er, og hvad de gerne vil. For eksempel kan de vippe med ørerne, knibe øjnene sammen eller åbne dem, vifte med halen og sparke ud med for- og bagbenene.
Andre heste er slet ikke i tvivl om, hvad de forskellige signaler betyder. Det er heldigt, for på den måde undgår de skrammer, hvis de f.eks. møder en vred eller bange hest. I sådan en situation løber de som regel hurtigt den anden vej. Det er også vigtigt, at du kan aflæse hestens humør, så du heller ikke kommer til skade.

Når du ser, at din hest er meget træt efter den lange ridetur eller ridetime dagen før, så ved du også, at du helst ikke skal ride den så hårdt og længe den dag for ikke at overanstrenge den.

- Tilfreds/afslappet
Ørerne falder en anelse ud til siden på en hest, der er godt tilpas og slapper af. Blikket i øjnene er drømmende under de tunge øjenlåg, og tit rager underlæben ud under overlæben. Hesten hviler tit på det ene bagben, og halen hænger slapt ned. Sådan ser en mæt hest tit ud.

- Døsig
En hest, der er på nippet til at falde i søvn, har ørerne helt ud til siden eller en 
anelse bagud, øjnene er ved at lukke i, og underlæben hænger slapt ned under overlæben. Hovedet er sænket, og hesten gaber som regel. En døsig hest hviler også tit på den ene bagben samtidig med, at halen hænger slapt ned. Sådan en hest trænger til en lur. Heste gaber også af kedsomhed.

- Opmærksom
En opmærksom hest derimod har hovedet højt løftet, så den kan følge med i, hvad der sker hele vejen rundt omkring den. Øjnene er helt åbne, og ørerne er fremadvendte eller vendte mod det, der har fanget dens interesse, f.eks. en anden hest eller et andet dyr. Hestens næsebor er lidt udspilede, og dens overlæbe sitrer lidt, fordi den kan "føle" og lugte noget spændende. Det kan også være, at hesten er koncentreret (når den bliver redet på). Hvis ikke den bevæger sig, hviler den lige meget på alle fire ben, halsen er løftet, og hesten er klar til at gå hen og udforske den spændende ting.

Disse føl er opmærksomme, men på forskellige ting.

- Bange
Her er ørerne vendte et stykke bagud, øjnene er vidtåbne, og måske vender hesten det hvide ud af dem for at kunne følge med i, hvad der sker bagved den. Næseborene er helt udspilede, og tit pruster hesten. Hvis faren er foran hesten, kan den også stikke overlæben frem i en spids. Den trykker halsen ind mellem bagbenene.
Det kan være, at en anden hest truer den, eller den er bange for en person. Specielt ungheste kan blive bange for mange ting, når de er inde på en konkurrencebane de første gange:
Hvis hesten ikke har mulighed for at flugte og føler sig trængt op i en krog, kan den godt finde på at sparke eller stejle i selvforsvar, så pas på, at du ikke kommer for tæt på den.

- Truer
En hest, der truer, har lagt ørerne fladt bagud, og den tænder er blottede - klar til at bide. Samtidig sænker den hovedet og stikker det fremad mod udfordreren. Næseborene er ikke så udspilede som hos den bange hest, og dens øjne har et vredt udtryk. Halen er højt løftet, og den pisker arrigt fra side til side. Hesten kan finde på at sparke bagud med bagbenene og foran sig med forbenene. Som regel advarer den først ved at løfte benet et stykke fra jorden, inden den sparker.

Bruger også lyde
Heste bruger også lyde, når de "snakker" sammen. Et blødt vrinsk er et tegn på venskab og kærlighed, år f.eks. en hoppe vrinsker blidt efter sit føl, hvis det bevæger sig for langt væk fra hende. Når heste vrinsker højt til hinanden, kan det både betyde, at de er ophidsede over noget, er glade eller spændte. Nogle ungheste vrinsker højt, når de f.eks. er inde på konkurrencebanen, fordi de ikke kan se andre heste og føler sig alene og utrygge.
Tit hviner heste, når de mødes og snuser til hinanden. Nogle heste hviner også af vrede eller for at protestere over smerte efter et nap eller et spark under leg/kamp.
Heste kan også skrige, og det gør f.eks. to rivaliserende hingste, der mødes. På den måde viser de hinanden, at de har stor styrke. Samtidig ryster de på hovederne og stamper hårdt i jorden for at advare og true hinanden- De angriber med forbenene, som de slår vildt om sig med, og de bider og sparker.

Næste gang
Nu ved du en del om, hvordan heste bruger deres kropssprog og lyde til at "snakke" sammen, og forhåbentlig hjælper det dig til bedre at forstå, hvorfor din hest gør, som den gør i forskellige situationer. 
Næste gang vil Staldtips handle om heste i flok og deres opførsel over for hinanden.