Det er især, når rytteren lader temperamentet løbe af med sig, at pisken bliver misbrugt. Det sker oftest, fordi rytteren føler afmagt overfor hesten, og af den ene eller anden grund ikke kan ride sig ud af det opståede problem.

Rytterens hjælpere
Når man påvirker hesten – beder den om at udføre en øvelse eller lave en overgang – så bruger man ikke kun et signal, men flere hjælpere, som i kombination med hinanden, sender et forståeligt signal til hesten.
Når man taler om rytterens hjælpere anvender man fire midler til samtale med hesten: schenklerne (rytterens ben), hånden, stemmen og vægten.
Det er derfor vigtigst , at rytteren har fuld kontrol over sine hjælpere, for at hesten skal have en chance for at lære at forstå, hvad rytteren ønsker den skal gøre.
Hvis rytteren ikke har kontrol over sine hjælpere, men generer hesten f.eks. med en klaprende schenkel, så ”forplumrer” man signalerne til hesten. Det medfører, at den begynder at ignorere de mange signaler fra rytteren, som så må forstærke sine hjælpere og måske endda også bruge pisken for at få hesten til at forstå budskabet – og det er præcist det, vi skal forsøge at undgå i uddannelsen af hesten.
Hesten skal lære at reagere på en let hjælp fra rytterens side, og her er pisken og/ eller sporen et hjælpemiddel til at støtte den fremaddrivende hjælp. Pisken anvendes med det formål at lære hesten at reagere på rytterens schenkel. Pisken skal ikke bruges hele tiden til at få hesten til at gå fremad.

Ridning med pisk
Når man rider, har man altid pisken (næsten altid) i den indvendige hånd. Ved at ride med pisken i den indvendige hånd, kan man ved en berøring eller et let slag på hestens skulderparti, få den til at søge ud på hovslaget – ud mod barrieren. Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at lære den unge hest, uden at bruge pisken som et hjælpemiddel.
Det er vigtigt fra starten af hestens uddannelse at vænne den til rytterens brug af pisk, og give den tillid til pisken, som et hjælpemiddel ikke et redskab til straf.
Det er lettest at håndtere en kort eller mellemlang pisk. Den helt lange dressurpisk, som bruges til at engagere hestens bagpart, er det ikke hensigtsmæssigt at anvende før hesten når længere i sin uddannelse. Og rytteren forstår at bruge pisken rigtigt.
Det er lettere at håndtere en kortere pisk på hestens skulder eller bag schenkel som en forstærkning af rytterens signaler. Da det er lyden hesten reagerer på, er det en fordel at anvende en pisk med en læderklap i enden, som giver et ”klask”, når den rammer hesten.

Pisken og tilliden
Hesten er ikke så intelligent, at man kan bruge pisken til straf for noget som den ikke forstår, og dermed laver forkert. Den kan ikke forstå, at man pludselig slår på den. Hestens reaktion på rytterens brug af pisk er at løbe væk – det er den reaktion vi ønsker at opnå - når vi anvender pisken. Derfor forstår hesten ikke pisken brugt som straf. De ryttere som bruger pisken til straf, får reaktionen fra hesten – den løber frem. Rytterens reaktion er så i de fleste tilfælde, med det samme at standse hesten. Og så går meningen og idéen med rytterens brug af pisk som et hjælpemiddel fuldstændig tabt, idet samtalen mellem hest og rytter bliver uforståelig for hesten.
På den måde opbygger man ikke tilliden mellem hest og rytter, som er så vigtigt for resultatet af uddannelsen, man nedbryder i stedet dens tillid.
Beder man hesten om at gå frem, understøttet af brug af pisken, så skal man give hesten plads til at reagere. Det vil sige, man skal lade den løbe frem, som den rette reaktion på rytterens brug af pisken, og så skal rytteren langsomt bringe hesten i ro igen. Giv hesten tid til at reagere, inden man påbegynder en ny øvelse, skifter tempo eller lignende. Og så husk endelig at rose hesten, når den reagerer på den rigtige måde.

Er hesten ”død” for schenklen?
Hvis rytteren oplever, at hesten ikke reagerer fremad for en let schenkel understøttet af et slag med pisken, så må man ”rulle” sin uddannelse tilbage til det tidspunkt, hvor hesten reagerede frem på brugen af pisken. Man må i de fleste tilfælde tilbage til arbejdet i longen, hvor hesten reagerede frem på rytterens brug af longepisken. Rytteren må arbejde sammen med en hjælper, således at man kan ride hesten i longen, mens longeføreren får hesten til at reagere på rytterens lette fremaddrivende hjælp.

Misbrug af pisken
Hvad er så at ”slå” hesten? Det er, når man gentagne gange slår hesten med pisken (eller sparker den med sporen) med den kraft, man nu har.
Der er set grimme eksempler på ryttere, som har forløbet sig overfor hesten, og slået på hestens hals eller i hovedet, samt i området omkring lysken og kønsdelene, hvor huden er tynd. Når man rider med pisk skal man også være meget opmærksom på kvaliteten af den pisk, man rider med. Pisken skal være hel, den må ikke være brækket eller på anden måde ødelagt, så glasfiberdelen af pisken er synlig. Glasfiberen splintrer og kan i de tilfælde give grimme skader på heste.
Det er også vigtigt, at der er en god balance i pisken, således at den kan hvile let i rytterens hånd, uden at rytteren skal knuge om tøjle og pisk, for ikke at tabe pisken. Det skaber en spænding i rytterens hånd og skulder, hvilket absolut ikke er ønskeligt.
Når man anvender pisk er det vigtigt prævist som ved brug af sporer, at rytteren har en opstilling og sidder i en sådan balance, at man kan bruge sine hjælpere og hjælpemidler, uden samtidig at tage i tøjlen, og dermed forstyrre signalet om fremaddrift til hesten.