Springning bør udstråle harmoni

11-05-2020 09:17, af Britt Carlsen

Vi skal have mere fokus på lethed og harmoni mellem rytter og hest ind i springsporten specielt i de lette klasser, opfordrer berider Johnny Hansen, som her kommer med forslag til, hvordan rytterne bør have fokus på deres springsæde

Copyright Ridehesten.com
Den måde, rytteren placerer sin overkrop på, har sammen med de fremaddrivende krops- og schenkelhjælpere og tøjleindvirkningen en stor indflydelse på hesten. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Det er ikke kun hestenes springformåen og deres kondition, der i første omgang skal testes i en springkonkurrence. Ved at placere forhindringerne, så forskellige problemstillinger skal løses, stilles der krav om en god springteknik, reaktions- og koncentrationsevne, samt at hestene er ridelige og lydige. Galopkapacitet og hurtig reaktion på rytterens hjælpere, altså evnen til at kunne blive taget op og til hurtigt at kunne øge tempoet, er ligesom vendbarhed meget vigtige egenskaber for en springhest. For at kunne opfylde de krav, der stilles for deltagelse i en ridebanespringning, er det nødvendigt, at rytteren har kontrol over linjeføringen, tempoet og rytmen. Det er også et ”must” at kunne vurdere afstande og finde det rigtige afsæt og at kunne gå med i springbevægelsen uden at forstyrre hesten over selve springet og i landingen.

Det endelige mål er på harmonisk vis at kunne opfylde følgende krav: At galopspringene er flydende og regelmæssige i deres bevægelsesforløb og foregår i det forlangte tempo, at hest og rytter er i balance, at hesten udviser lethed og smidighed i sine bevægelser og med præcision kan udføre, hvad de krævende forhindringer forlanger. Disse lige nævnte egenskaber bør have førsteprioritet, ligesom det at kunne præstere et flydende ridt i let sæde bør være vigtigere end at forsøge at ride med mekanisk præcision. Dette kan man læse i de populære lærebøger: Den klassiske grunduddannelse af rytter og hest, der kan købes i Ridehestens webshop

Det lyder enkelt, og det er det også, men det kræver vilje af både rytter og træner at nå dertil, hvor gennemridningen af en springbane sker med lette hjælpere, i balance og harmoni mellem rytter og hest.

– Vi skal have lært rytterne, at det rigtige er at vise et harmonisk billede af samspillet mellem hest og rytter, for det skal vi have mere fokus på, indleder berider Johnny Hansen.

– Rytterne har en opfattelse af, at de skal holde hestene for at kontrollere dem. Det de har fokus på, er så at sidde ned i sadlen og holde godt fast i hesten. Rytterne glemmer, at de kan og skal kunne variere deres springsæde alt efter behov inde på banen. For at opnå bedre samspil mellem rytter og hest bør vi have fokus på, hvordan rytterens placering er i sadlen i tilridning, svævningsmoment, i landingen og mellem forhindringerne.

Copyright Ridehesten.com
Berider Johnny Hansen. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Vores image udadtil
– Rytterne skal blive opmærksomme på, at de skal udvikle sig, så de kan vise en naturlig veksling mellem det lodrette og det lette sæde, samt rytterens vægtfordeling og balance inde på banen.

Det er vigtigt at beherske forskellige udgaver af springsædet, og ikke blot sidde tungt ned i sadlen. Den vekselvirkning er grundlæggende i forhold til hestens funktion og mulighed for at springe i harmoni og med mindst muligt pres. Og at kunne vise et harmonisk billede af en banegennemridning overfor tilskuerne, det er en helt grundlæggende egenskab at kunne for en springrytter.

– Hvis vi skal sælge vores sport udadtil, for fortsat få lov til at ride vores heste i konkurrencer, så bliver vi nødt til at komme væk fra de dårlige billeder, hvor vi ser ryttere hive og flå i hesten på banen.

– Derfor er det vigtigt, at vores elever får en fornemmelse af, at de kan have et samspil med hesten, hvor hesten galoperer for lette hjælpere og springet kommer ud af rytmen, så der kommer et flow. Det betyder ikke noget, om afstanden er helt perfekt. Kommer hesten til forhindringen i et godt grundtempo og i en god egenbalance og i balance med rytteren, så betyder det mindre, om hesten springer lidt større af eller kommer lidt tættere på springet.

Copyright Ridehesten.com
En væsentlig forudsætning, for at en hest kan springe højt, er, at den kan få lov til uforstyrret at springe med stor bascule, altså at kunne hvælve sin ryg og frem for alt at få lov til at strække sin hals og sit hoved godt frem. Rytteren skal derfor være i stand til i alle springets faser at kunne tilpasse sig hestens bevægelser og give efter på tøjlen, så hesten får den nødvendige halsfrihed.Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Når rytteren rider mod forhindringen, skal man blive i et ensartet grundtempo, og ud af det tempo kan man let regulere afstanden ved at korte hesten ned eller øge dens galopspring. Har man ikke en afstand, kan man sidde roligt i balance med hesten og afvente springet, for det rette grundtempo og hestens balance betyder, at den vil have en chance for at overvinde forhindringen fejlfrit. Omvendt, hvis man vælger at holde i hesten, til man ser en afstand, så har man ikke så mange muligheder for korrektion. Der er ingen som hver gang kan se den rette afstand – heller ikke toprytterne. De kommer også galoperende i et godt tempo, hvor alt fungerer, så det kan lade sig gøre at vise gennemridningen af banen flot og elegant.

For meget kontrol
– Hvis vi holder hesten og vil kontrollere den ved kraft alene, så giver vi den heller ikke optimale chancer for at afvikle springet. I dag avler vi så gode springheste, at de selv kan hjælpe med til at regulere afstanden til forhindringen i tilridningen. Læg mærke til, når man ser toprytterne ride, at de kan galopere mod forhindringerne for næsten løse tøjler, hvor hesten selv ”bakker af” på forhindringen og samler sig, for det er de trænet til.

– Hesten får ikke en chance for at hjælpe rytteren, hvis den er forholdt, for så bliver den også spændt i kroppen. Derfor er det vigtigt at få fokus på at få samspillet mellem hest og rytter frem og få beskrevet springsædet, og hvordan det skal fungere, så rytterne har et system, de kan ride efter inde på banen.

Der er ikke ét springsæde, men mange forskellige positioner, rytteren kan befinde sig i, om det er under en banegennemridning, i træningen, i grunddressuren, eller om det er mellem forhindringerne i tilridningen, efter forhindringerne eller over dem.

Det lette sæde
– Når man anvender det lette sæde på springbanen, skal man træde ned i bøjlerne og fjedre let i fodled, knæ og hofteled. Man skal holde sædet over midten af sadlen, så tyngdepunktet bliver korrekt. Hesten skal arbejde indenfor rammen af rytterens hånd og schenkel. I tilridningen mod forhindringen retter rytteren sig op og går fra det lette sæde til det lodrette sæde, ved at flytte sædet let ned i sadlen, og får tyngdepunktet flyttet ned i bøjlerne. Hesten vil samle sig og begynde at galopere mere op-ad-bakke, galopspringene bliver mere samlede, og hestens hoved løftes. Så de lidt længere galopspring, man har redet med mellem forhindringerne, bliver mere samlede og højere, og når det sker, kan hesten fortsat holde sin naturlige balance. Derfor har hesten nu mulighed for, sammen med rytteren, at bedømme afstanden til forhindringen, og rytteren kan let regulere tilridningen. Så kommer man altid på en ridbar afstand. Modsat, hvis man holder i hesten og tvinger dens hoved ned eller endog ind mod bringen, har den ingen chance for at se forhindringen.

Over forhindringen skal rytterens overkrop følge hesten i en rolig, glidende bevægelse. – Rytteren skal bevare en let kontakt på biddet over forhindringen, og man må ikke kaste sig frem, understreger Johnny. – Rytteren skal blive med sædet over sadlen, læne sig frem og støtte hånden på siden af hestens hals. Det er så vigtigt, at man forstyrrer hestens balance mindst muligt, så den kan afvikle springet optimalt og bruge sin overlinje til at komme fejlfrit over.

Copyright Ridehesten.com
Rytteren skal lære at se den rigtige vej. Det har stor betydning for rytterens vægtfordeling, at hovedet bliver holdt rigtigt i forhold til den øvrige krop. Hovedet er temmelig tungt, og derfor er dets placering så afgørende for kroppens samlede vægtfordeling. Måden, man placerer hovedet på, afhænger i høj grad af, i hvilken retning øjnene vender. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

– Når hesten lander efter springet, så kommer rytteren roligt tilbage og op med overkroppen, og kan så galopere videre i det lette sæde frem mod tilridningen til den næste forhindring. Man skal kunne arbejde og korrigere hesten i det lette sæde i fremaddrift. Korrektioner skal ikke altid foregå, mens man rider tilbage. Det kan være, man føler, at man mister lidt kontrol over hesten, så kan man sætte sig i det lodrette sæde, og få mere samling på hesten, og herefter igen rejse sig op i det lette sæde. Man skal opnå en passende vekselvirkning mellem det lette og det lodrette sæde, med fokus på, hvor man har placeret sin vægt. Sidder man tungt ned i sadlen på sine sædeben, så kommer man ikke med hesten over forhindringen. Derfor skal man have vægten i bøjlerne.

– Rytteren skal følge hesten roligt og harmonisk i bevægelsen. Og man skal op at ride i det grundtempo, som svarer til kravene i den klasse, man rider. Kommer man under grundtempo på banen, så er det svært at stå i let sæde. Har man problemer med det, skal man holde fokus på sit grundtempo og få det øget. En stor del af sværhedsgraden i dag er tempoet, og derfor er det vigtigt, at man kan ride op i det korrekte tempo og lave korrektionerne i fremadridning, understreger Johnny.

– For at kunne kontrollere hesten, skal vi kontrollere os selv, så vi kan ride på en enkel optømning for lette hjælpere.

Gå tilbage til basis
Har man som mål at kunne ride en springbane harmonisk, flydende og ved brug af lette hjælpere og med en lydhør hest, der reagerer hurtigt på rytterens mindste korrektioner, så skal man helt grundlæggende have styr på sit sæde og sine hjælpere. Man skal kunne anvende diagonale hjælpere (højre tøjle, venstre schenkel) mv. og opnå et større kendskab til rideteorien, og så tage den tid det tager at lære.

– Målet må fra starten ikke være at kunne ride stævner eller store klasser til stævner, målet må være, at man kan kontrollere sig selv og sin hest for lette hjælpere, understreger Johnny. Hesten kan man let ændre, når man ændrer sine hjælpere og sin opstilling. Men man skal være indstillet på at ville det og tænke over, hvordan og hvad man gør. Trænerne kan rådgive alt det, vi kan og vil, for at få rytteren til at ride bedre, men det er rytteren, som skal have viljen til at ville lære. Hvis rytteren ikke har fokus på det, men er ligeglad, så virker det ikke, understreger Johnny Hansen.

Artiklen er en blandt mange faglige artikler, som man kan læse i magasinet Ridehesten, som udkommer hver måned. Man kan tegne abonnement HER

 

Læs også

7 ting du (måske) ikke vidste om Ridehesten

04-06-2020 18:00, af Maria Johansen

Magasinet Ridehesten er fyldt 25 år, og gennem alle årerne har vi produceret uendeligt mange artikler om emnet mange af os brænder for: Heste. Kom med bag kulisserne her 

Kend din hestekrop

04-06-2020 09:20, af Marie Helene Rigård Rohleder

Husker du at kigge på hestens krop? Altså sådan rigtig kigge efter? Det gør fysioterapeut Rikke Riis fra Equifysio, som i det nye nummer af magasinet Ridehesten giver rytter og hesterejer en guideline over nogle af de vigtigste fysioterapeutiske hotspots på hesten, så du kan effektivisere og målrette træningen bedst muligt

Normale heste til almindelige mennesker

04-06-2020 06:56, af Thomas Bach Jensen

Majbrit Lindblad Lissau, 60, driver Stutteri Lissau, og hun fik købt så godt ind af stamhopper, at hun har oplevet en start på første klasse med masser af flotte resultater, men hun holder fast i sit avlsmål om at avle normale heste til almindelige mennesker 

Banetræning hos Kirstinelund Ridecenter

26-04-2013 12:02, af Signe Wiese

Vil du have noget ekstra springtræning inden udendørssæsonen for alvor starter? Eller skal din unghest ud og prøve andre omgivelser? Så kom til udendørs banetræning hos Kirstinelund Ridecenter ved Aarhus lørdag den 4. maj

Træningsdag på Tågerup - opdateret

20-07-2009 09:32, af Britt Carlsen
På Tågerup stutteri hos Schou & Skouboe opbygges der på ONSDAG en udendørs springbane og alle er velkomne til en hel dag med springtræning

Hvilken hingst skal du bruge til din springhoppe?

13-03-2019 11:47, af Thomas Bach Jensen
Avl|

Er du efter nogle fantastiske dage i Herning, hvor man har set uendelig mange dejlige hingste, stadig i tvivl om hingstevalget til din springhoppe? Måske finder du svaret på DV-region 5's arrangement med Johnny Hansen og Kristian Skovrider

Springtræning med Stutteri Ask

11-10-2019 08:50, af Cecilia Lindahl

Rene Fredslund, som er tilknyttet som træner til Stutteri Ask, har ikke en facitliste til, hvordan rytterne skal ride, men han vægter blandt andet grunduddannelsen højt. Bliv endnu klogere på, hvad der også er vigtigt, for en ekvipage opnår succes på stævnebanen

Fremtidens avl i Dansk Varmblod

04-06-2019 13:04, af Kristine Ulsø Olsen
Avl|

Tidligere på året blev der i Region 2 afholdt et kursus om fremtidens hesteavl i Dansk Varmblod, hvor Klaus Hansen og Johnny Hansen kom med avlsledelsens bud på fremtidens avl. Nu følger regionen op med et besøg hos HH-horses den 22 juni, hvor alle er velkomne

Er du klar til springchampionaterne?

18-04-2018 10:00, af Britt Carlsen

Med forårets komme er det også tid for klargøring af springhestene til deltagelse i championaterne for 4-, 5- og 6-års heste. Christian Petersen og Bo Bak Andersen giver gode råd til forberedelse og springtræning

Video: Springning uden stigbøjler

07-10-2015 07:00, af Britt Carlsen

Springtræning og dressurarbejde uden stigbøjler på springhestene er en del af grundtræningen for både ryttere og heste, se den legendariske springtræner George Morris træne og ride på denne video

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Thomas Bach Jensen

Webredaktør og nyhedsvagt

Thomas Bach Jensen
20 33 86 83
tbj@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Lyager: Jeg har fået mere blod på tanden

02-06-2020 14:28, af Kristine Ulsø Olsen

Som bare 17-årig blev Anne-Mette Lyager selvstændig med egen salgsstald. Det var et stort projekt at være så ung og samtidig være gårdejer, men her 3,5 år efter går det mere end godt for den unge dressurrytter

Daniel Bachmann Andersen - Ponyfar & Danmarksmester

30-05-2020 14:00, af Thomas Pelle Veng

Thomas Pelle Veng, kendt fra sine blogindlæg som Ponyfar, møder flere af ridesportens profiler til en snak om deres "ponyfar" og enkelte af dem, er selv ponyforældre i dag. I denne nyhed møder Ponyfar Daniel Bachmann Andersen

Tredje gang er lykkens gang for moderløse Corleo

29-05-2020 12:45, af Marie Helene Rigård Rohleder

Et moderløst føl, en minitature til tante, tre ammehopper og masser af lange vågne timer. Dyrlæge Heidi Nielsen og føllets ejer Trine Larsen har sammen med dygtige hjælpere kæmpet med at finde en ammehoppe til moderløse Corleo

 

Hosdam havde stalden fuld fra første dag

03-06-2020 09:56, af Thomas Bach Jensen

Beriderparret Anne-Marie Hosbond Berthelsen og Kenneth Damgaard har kunnet melde om fyldt stald fra første åbningsdag i marts i deres nyetablerede virksomhed sydvest for Randers, hvor de har realiseret deres drøm om at få foden under eget bord

DRF: Fra 9. juni igangsættes stævner og aktiviteter

05-06-2020 16:32, af Annika Knudsen Lorentsen

Dansk Ride Forbund har netop meddelt, at det fra 9. juni igen er muligt at afholde stævner, da regeringen har givet en ny melding i forhold til forsamlingsforbuddet og reglerne for sportsarrangementer, ligesom Rigspolitiet har ændret deres måde at fortolke forsamlingsforbuddet på

Haps - af med kørekortet!

30-05-2020 11:09, af Britt Carlsen

Hvis man ikke lige er opmærksom, når man køre bil, så kan det blitze. Så hjælper det ikke at have dommertække - hos dressurdommerne, for det er en anden dommer, der siger: af med kørekortet!

Normale heste til almindelige mennesker

04-06-2020 06:56, af Thomas Bach Jensen

Majbrit Lindblad Lissau, 60, driver Stutteri Lissau, og hun fik købt så godt ind af stamhopper, at hun har oplevet en start på første klasse med masser af flotte resultater, men hun holder fast i sit avlsmål om at avle normale heste til almindelige mennesker 

Vi har tid til at nørde

30-05-2020 07:34, af Britt Carlsen

Med OL i Tokyo udsat til næste sommer, og arrangementer og stævner lukket ned som følge af corona pandemien, er meget ændret for rytterne i bruttotruppen, men der arbejdes fortsat målrettet mod OL, fortæller holdleder for dressurrytterne Helle Krasnik Trolle, og nu er der mulighed for truppen kan udvides

Severo Jurado Lopez underviser på Kirstineholm

01-06-2020 15:39, af Annika Knudsen Lorentsen

På Kirstineholm ved Aarhus vil Severo Jurado Lopez komme og undervise for første gang den 10. juni og fremover vil der regelmæssigt arrangeres undervisning hos den spanske toprytter i de flotte omgivelser på Kirstineholm

Avler har mistet tre heste til græssyge

26-05-2020 09:32, af Britt Carlsen

En nordjysk avler og og opdrætter har mistet tre ungheste til græssyge - først troede familien, det var kolik, men undersøgelser har vist noget andet