Spiddet af lanse under ringridning

03-08-2008 09:08

Maja Golles

Sidste weekend var der ringriderstævne i en lille by uden for Sønderborg. En ung kvinde fik en knivskarp lanse boret 20-25 cm i sin hofte og ribbensregion.

Alt taget i betragtning slap hun heldigt. Den 18-årige pige, der sidste weekend faldt ned i en 1,5 m lang og spids lanse, da hendes hest flyttede sig, idet rytteren var ved at hoppe af. Lansen borer sig først ind i pigens hofte, hvorefter den fortsætter til den når ribbenene. En ambulance ankommer til stedet, og en lokal landmand skærer med en vinkelsliber størstedelen af lansen af, så pigen kan komme ind i ambulancen – lansen sidder nemlig stadig i hende. På hospitalet fjernes lansen, og pigen behandles. – Lægerne fortæller, at lansen har været én millimeter fra at ramme lungen og milten, så jeg har været rigtig rigtig heldig, lyder det fra den nu lettede rytterske, der har skullet komme sig oven på den voldsomme ulykke. Hun skulle ikke få varige men og satser på at komme til at ride igen. Kilde: JydskeVestkysten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner