Spændingen stiger i Blue Hors Unghestechampionatet

09-03-2012 12:02

Maja Golles

Hingstekåring 2012 | Svenske Jan Brink, der for 2. år i træk er testrytter på hestene i Blue Hors Unghestechampionat, har i dag testet det første hold af unge dressurheste, og stillingen er mere end tæt i toppen
Copyright Ridehesten.com
Møllegårdens Pas Partout, der bliver fremvist af Andreas Helgstrand, blev med 2 x 9,5 dagens topscore. (Foto: Ridehesten.com)

To heste – kat. 308 Møllegårds Pas Partout og kat. 321 Sirikit – havde efter torsdagens 1. runde i Blue Hors Unghestechampionat fået samme pointsum af dommerne, og de yderligere placerede i toppen lå også tæt rent pointmæssigt. Møllegårds Pas Partout og Sirikit er placeret i hver sin gruppe, og Møllegåeden Pas Partout er i dag blevet afprøvet. Med dagens point fra testrytter Jan Brink er kampen om 1. pladsen stadig fuldstændig åben. Møllegårdens Pas Partout blev honoreret med dagens højeste point fra den svenske toprytter, nemlig 9,5 for både ridelighed og kapacitet. Jan Brink udtrykte især begejstring for Pas Partouts imponerende galopbevægelse, med meget aktive bagben. Med pointene har Pas Pastout lagt sig på en foreløbig 1. plads – men i morgen skal Jan Brink på ryggen af guldmedaljehoppen Sirikit – så intet er afgjort! Flere heste fik flotte point fra Jan Brink. Kat. nr. 313, Katholms Don Bosco, der bliver fremvist af Maria Anita Andersen fra Blue Hors, var en af de heste Jan Brink tydeligvis befandt sig godt på, og den elegante røde Don Schufro-søn blev belønnet med 9 for både kapacitet og ridelighed, og fik roser med på vejen for sine evner for samling. Flere af hestene fik dog også testet testrytteren, der et par gange måtte kæmpe for at blive siddende på de unge heste, der var meget påvirkede af at gå i de store og til tider støjende omgivelser i hal B. I morgen venter afprøvningen af det sidste hold af heste i Blue Hors Unghestechampionatet, og herefter bliver det afgjort, hvem der løber med sejren i år. Foreløbigt resultat følger snarest.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner