Sophia Studd har succes på endnu en Holstein-hest

20-11-2020 19:18

Annika Knudsen Lorentsen

18-årige Sophia Studd har gennem de seneste måneder redet det ene topresultat hjem i Grand Prix med Holsteins Matina, og nu har hun netop redet en fornem 2. plads hjem i 130 cm på den 6-årige Holsteins Bacardi d Balou

Copyright Ridehesten.com
Sophia og Holsteins Bacardi d Balou. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 6-årige Dansk Varmblod Holsteins Bacardi d Balou e. Balou du Rouet/Kermo's White Tallisman er opdrættet af familien Holstein, som efterhånden har avlet en lang række succesfulde springheste. Den 6-årige vallak har i dag gået en flot fejlfri runde i 130 cm i USA med danske Sophia Studd i sadlen. Parret leverede en hurtig omspringning, og dermed endte de som nr. 2 i klassen. 

Barcardi er fortsat ejet af familien Holstein, men i samarbejde med familien Studd, efter at Sophia overtog tøjlerne for blot to måneder siden. Bacardi startede sin stævnekarriere under Frederikke Strøm tilbage i 2019 og i starten af 2020 overtog Martin Mose Knudsen tøjlerne, og sammen med Barcardi har han redet flere flotte runder i klasser op til 130 cm internationalt. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi er super glade for det flotte arbejde, som Martin har lagt i ham i år, inden han kom over til Sophia, og nu kan vi glæde os over, at det ser ud til at Sophia og Bacardi også er et godt match, fortæller René Holsteins, som har avlet intet mindre end tre heste der står i stalden hos Sophia og hendes familie i USA.

I videoerne nedenfor kan I se Sophia og Bacardis hovedrunde og omspringning fra dagens klasse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner