Cecilia Lindahl
Specialister har igennem tiden advaret mod de mange hovedskader, som atleter bliver udsat for ved kontaktsport så som ridning. Gentagne afsidninger i høj fart giver nemlig en betydelig øget risiko for hjernerystelser, hvoraf man har frygtet demens og Alzheimers sygdom, som en af senfølgerne.
Men nu har svensk forskning sat spørgsmålstegn ved forholdet mellem hovedskader opstået under kontaktsport og Alzheimers.
Læge og forsker i neurologi og fysiologi, Pashtun Shahim har i et forskningsprojekt undersøgt 28 elite hockeyspillere – både mænd og kvinder, hvor alle forsøgspersonerne har haft hjernerystelse gentagne gange. Alle klager over øget følsomhed over for støj og lys, irritation, depression, koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer. Det er alle symptomer, som kan være eftervirkningerne af en hjernerystelse, men de vil normalt forsvinde i løbet af nogle dage eller uger. Hos de 28 hockeyspillere har problemerne dog stået på i mere end tre måneder, fortæller læge og forsker Shahim.
Ingen sammenhæng med Alzheimers
Undersøgelsen tyder på, at der er en generel ændring i metabolismen eller forarbejdningen af et protein kaldet amylodprecursorprotein(APP), hvorfra Alzheimer-relaterede beta-amyloider udskilles i nervecellernes forbindelse(synapser)
Denne effekt på amyloid proteinet kunne tyde på, at der er en synaptisk skade, selv om man ikke helt forstår hvorfor endnu. Samtidig tyder det i forskningen på, at der er et element af betændelse involveret.
Shahim slår fast, at han i resultaterne ikke finder nogen indikation på, at der er noget plaque pathology, som man ser ved for eksempel Alzheimers sygdommen – og det er en meget vigtig opdagelse, fortæller Shahim.
Undersøgelser tidligere kun baseret på prøver fra døde mennesker
Som noget nyt er forskningen baseret på prøver fra levende mennesker og fluidet CSF, der findes i hulrummet i hjernen. Tidligere har man kun brugt materiale fra obduktioner, ofte fra en hjerne af afdøde boksere.
Det er første gang, at det lykkedes at knytte sammenhængen mellem langsigtede klager efter en hjernerystelse og nervecelleskader med materiale fra levende atleter. For Shahim betyder det, at man nu vil kunne følge disse mennesker i fem eller ti år og se hvordan skaderne i hjernen udvikler sig efter gentagne hjernerystelser.
