Sidste dag på Flyinge

30-03-2015 07:51

Det skortede bestemt heller ikke med danske sejre og placeringer den sidste dag ved Baltic Cup-stævnet på svenske Flyinge

Copyright Ridehesten.com
Lærke Maria Nørgaard på Mia 88 - her ved Stall Melby Summer Tour 2014.

Danskerne startede ud med at gøre rent bord i kat. 3 Sponsor Cup 90 cm med en førsteplads til Amanda Sondrup Henriques på Korreborg's Joachim, en andenplads til Emilie Heering på Jo Jo og en tredjeplads til Josephine Christian Jacobsen på Dykebeck Wild Hazel Nut.

Noona Linde på Corbeagh Claire blev med en sjetteplads bedste dansker i kat. 2 Sponsor Cup 100 cm.

Bedste dansker i kat. 1 Sponsor Cup 110 cm blev Alexander Godsk på Roegild's Charm.

Amanda Sondrup Henriques på Flashy Gold Finch sprang sig til en flot andenplads i kat. 3 Grand Prix 100 cm.

Der var også dansk sejr i kat. 2 Grand Prix 120 cm til Lærke Maria Nørgaard på Mia 88.

Anne Kristine Truelsen på Bel Air og Christine Thirup Christensen på Grantorino blev henholdsvis nummer et og to i kat. 1 Grand Prix 130 cm, som også var dagens og stævnets sidste klasse.

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner