Jaguar Mail hjem til Frankrig

08-10-2009 16:32
Den franske hingstestation Haras de Brullemail tager sine hingste Jaguar Mail og Alligator Fontaine hjem efter udlejning til det svenske stutteri Flyinge
Copyright Ridehesten.com
Svenske Peter Eriksson og den franske hingst Jaguar Mail ved OL 2008 (Foto: Ridehesten.com).

12-årige Jaguar Mail e. Hand in Glove xx og 21-årige Alligator Fontaine e. Noren vender nu tilbage til den franske hingstestation Haras de Brullemail efter i flere år at have været udstationeret på Flyinge i Sverige. Begge hingste indeholder bemærkelsesværdigt meget fuldblod, nemlig over 75% skriver den hollandske portal De Hoefslag. Begge hingste er uddannet og har konkurreret i international springsprot, og således deltog Jaguar Mail med svenske Peter Eriksson sidste år i OL i Hong Kong og har også i år haft stor succes på springbanerne. Hingsten blev tidligere redet af franskmanden Patrice Delaveau, der nu genoptager tøjlerne på Jaguar Mail, mens den ældre Alligator udenlukkende skal pleje sin avlskarriere.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner