Sejr til Josefine Sandgaard Mørup

07-12-2019 16:34

De unge danske springryttere kæmper for placeringer ved finalerne i Baltic Cup. Lørdag eftermiddag kunne Josefine Sandgaard Mørup indtage en stensikker sejr i Grand Prix

Copyright Ridehesten.com
Josefine Mørup Sandgaard og de Semilly Edition. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

De unge danske springryttere lagde hårdt fra start lørdag morgen, hvor Freja Høyer Pedersen og Niobe Van T Commercehof snuppede en flot andenplads i CSIJ 120 cm. Makkerparret red en fejlfri runde i tiden 48,28 sekunder, efterfulgt af endnu en dansk rytter på tredjepladsen, nemlig Amilie Koenig og Briska BS E. Stakkato/Cassini II, som også fik nul fejl og sluttede i tiden 48,97 sekunder.

Hos ponyerne blev der sprunget 115 cm, og blandt 37 konkurrenter lykkedes det danske Emma Ponsaing og Doon Laddie e. Silver Shadow/Island Lad at springe sig til en flot fejlfri tredjeplads i tiden 50,65 sekunder. Celina Jessen og Hedemand´s Beckham e. Røgilds Artax/ Tai Tanico red ind lige efter på fjerdepladsen med nulfejl i tiden 50,80 sekunder.

Childrenrytter Karoline Sloth Kjær sprang 120 cm Grand Prix med Quicora e. Verdi TN/Corrado. Ekvipagen red to fejlfrie runder og sluttede på en fjerdeplads i tiden 32,48 sekunder.

Sejr til Josefine Sandgaard Mørup

Nyheden fortsætter efter annoncen

For juniorrytter Josefine Sandgaard Mørup stod den også på Grand Prix 135 cm. I sadlen på de Semilly Edition e. Diamant de Semilly/Exorbitant XX kunne Josefine indtage førstepladsen efter en overbevisende ridt med to fejlfrie runder. Ekvipagen red overmålstregen i tiden 29,56 sekunder, efterfulgt af Emmalou Falck Gubi Olsen og Cooper e. Lord Z/Polydox på andenpladsen med nul fejl i tiden 31,32 sekunder.

I samme klasse blev Linnea Ilsøe Madsen og Little Q e. Quality/Landor S nummer 5 med fire fejl i tiden 54,10 sekunder.

Se alle resultater HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner