Britt Carlsen
Andreas Schou red fejlfrit i World Cup kvalifikationen, der netop er slut. Den danske unge rytter, der rider sin første sæson i seniorrækkerne var fejlfri på den danske varmblodshoppe Taagerups Agenda e. A'Khan Z i lighed med 12 andre topryttere. Andreas' tid rakte til en placeing som nr. 12 i det stærke felt. Klassen blev vundet af Luciana Diniz/Meautry's Locarno foran Thomas Frühmann/The Sixth Sense. Ludger Beerbaum og Couleur Rubin, Marcus Ehning/Sandro Boy og Alois Pollmann-Schweckhorst var blandt de fejlfrie topryttere i klassen. Linnea Ericsson og den danske varmblodsvallak Pero-Z Hillock e. Robin Z fik et enkelt nedslag i lighed med topryttere som Jessica Kürten, Otto Becker, Hugo Simon og Toni Hassmann, for blot at nævne nogle enkelte ryttere i det stærkt besatte felt.