Salzgeber overtager Donna Unique

28-09-2012 09:28
Tyske Ulla Salzgeber skal overtage flere af hestene fra Gestüt Peterhof, herunder Donna Unique og Silvano, fra Patrik Kittel

Den erfarne tyske topdressurrytter Ulla Salzgeber skal fremover træne og konkurrere på hestene Donna Unique og Silvano, samt en række andre af hestene hos Gestüt Peterhof, da svenske Patrik Kittel har valgt at fastholde sin selvstændige forretning. Patrik, som har base i Tyskland og var en del af det svenske OL-hold både i 2008 og 2012, har udtalt, at; – det var ikke muligt at håndtere to konkurrencestalde på det niveau jeg ønsker, så der blev truffet en fælles beslutning om at gå videre hver for sig. Selv om dette er afslutningen på ét kapitel, så giver det mulighed for at arbejde fremadrettet med min egen forretning. Jeg har nydt min tid med familien Tecklenborg i over et årti, og det er et sted jeg kalder ”hjem”. Med min konstant voksende stald, ser jeg mod fremtiden, med mange nye Grand Prix-heste, og nogle spændende talenter i min stald allerede. Den 8-årige DV-hoppe Uno Donna Unique e. Blue Hors Don Schufro/Falkland (opdr. Stutteri Uno) vandt UVM i Verden som 6-års og blev toer som 5-års, begge gange med Andreas Helgstrand i sadlen. Hoppen blev overtaget af Patrik Kittel i starten af 2012, og ekvipagens mål var at arbejde mod OL i Rio de Janiero i 2016. Den 13-årige KWPN-hingst Silvano e. Rubinstein/Cocktail har gået Grand Prix under Kittel, og ekvipagen blev bl.a. nummer to i Grand Prix kür ved det firestjernede CDI-stævne i Aachen, Tyskland, i juli. Ulla Salzgebers tophest Herzruf’s Erbe er pt. skadet. På Rusty vandt Salzgeber OL-guld og to World Cup-finaler. Gestüt Peterhof er ejet af Arlette Jasper-Kohl og stedet afholdt for nylig dets første internationale stævne – et firestjernet CDI. Kilde: Dressage-News

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner