Cecilia Lindahl
Konkurrencen på toppen i dressursporten er blevet benhård, og uden en temmelig god eller god piaffe kan en heste ikke gøre sig gældende, fordi denne øvelse samt overgangene fra enten skridt eller passage og ud i passage igen, pointmæssigt er rigtig tungtvejende.
"Trav" på stedet
Piaffen fremstår i den klassiske ridekunst som det ultimative bevis på en mangeårig korrekt træning hen imod at styrke hestens fysik. Styrke dens evne til at forlægge vægt på bagparten, og gennem træning at styrke hestens bagben, så de kan arbejde og tåle forlægning af vægten bagud. Dette resulterer igen i aflastning af forparten, som giver mere skulderfrihed, større forbensbevægelse og dermed mere elegange i hestens fremtoning. Denne vægtforlægning er vigtig for hestens balance, når den skal udføre en bevægelse på stedet, som plejer at være understøttet af fart - nemlig traven. ret beset er en piaffe trav på stedet, med samme fjedrende diagonale benflytning som traven, dog med en større vinkling af forbenene og med en kort fastfrysning af bevægelsen, når det ene forben, i en ideelt udført piaffe, er i øverste vandrette position. Kun svævningsmomentet mangler. De diagonale benpar skifter i et usynligt splitsekund på jorden. derfor defineres piaffen ikke som trav på stedet, men som en travlignende bevægelse på stedet! Og det er værd at gentage "på stedet", for det er den ideelle udførelse af piaffen.
Nysgerrig? Læs meget mere om Piaffe i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten.