Sådan bliver trænerne rige!

19-11-2008 14:03

Britt Carlsen

Norske toptrænere/hestehandlere er under pres, idet avisen "Aftenposten" bringer en omfattende artikel om den betydelige provision trænerne opnår, når de sælger heste til "deres" ryttere
Copyright Ridehesten.com
Den norske OL-rytter Geir Gulliksen tilbageviser Aftenpostens informationer om, at de bedste norske springtrænere tjener millionbeløb på handel med heste til deres ryttere. - Det er fornuftigt, at de trænere, som vil elevens bedste, skaffer eleven en passende hest, siger han bl.a.

"Springtrænere sælger heste i stor stil. De har tætte bånd til leverandører i udlandet, og kan tjene fra nogle tusind til millionbeløb på salget af en hest. Tætte bånd har de også til deres elever, ofte 10-årige piger som beundrer dem som fremtrædende ryttere. Trænerne optræder som rådgivere og fomidlere ved hestesalget til deres egne elever og har betydelige indtægter fra salget." Sådan indledes en stor artikel om hestehandel og springtrænernes monopol på landsholdspladserne i den norske avis Aftenposten. En springtræner er nu indklaget for det norske rideforbund, fordi han har nægtet at træne ryttere, som køber heste andre steder end gennem hans salgsstald. - En uacceptabel praksis, kalder forbundets ledelse denne praksis, som nu skal til behandling i forbundets etiske udvalg. Forældre til springryttere fortæller til Aftenposten, at dette sker i stor målestok: Den tætte forbindelse mellem hestehandler, træner og elev er reglen snarere end undtagelsen i Norge. Det sportslige er forbundet med hestesalget. Flere hævder overfor Aftenposten, at de mere eller mindre er blevet "lovet" en landsholdsplads, hvis de køber en bestemt hest. Læs hele artiklen ved at følge linket her på siden.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner