Så er Aalborg Dressage Event skudt i gang

11-05-2017 19:56

På Finstrupgaard er ballet i dag åbnet for det internatioanle stævne Aalborg Dressage Event, og her til aften var en svensk OL-ekvipage helt suveræne i Grand Prix

Copyright Ridehesten.com
Suveræn vinder af Grand Prixen blev svenske Therese Nilshagen og avlshingsten Dante Weltino.
Nyheden fortsætter efter annoncen

For tredje år i træk har Sportsrideklubben Aalborg og Omegn (SAO) indbudt  til internationalt stævne på Finstrupgaard, og Aalborg Dressage Event blev i dag skudt igang med tre internationale klasser. Om end vejret har vejret koldt og til dels vådt, så har der hersket en dejlig stemning på dressurstadion, og publikum har kunnet nyde masser af god sport på den flotte bane.

Det blev i Dressurens Venner CDI3* Prix St-Georges til hollandsk sejr, idet Saskia Maartens og hesten Legend Of Loxley e. Lord Loxley/ Darwin med 70,026% ikke lod nogen konkurrenter gå forbi sig. Andenpladsen gik til svenske Carl Hedin og Memphis e. Twilight/ Regazzoni foran bedste dansker på tredjepladsen, Kathrine Lindboeg Lang og hingsten Onassis e. Obelisk/Nimmerdor.

Copyright Ridehesten.com
Nr. 2 i Grand Prixen blev italienske Pia Laus-Schneider med Shadow.

Hos U25-rytterne blev det i Nordlux CDIU25 Grand Prix til temmelig overlegen svensk sejr, i det Lina Dolk og hingsten Biggles e. Briar/Krevad tog sejren med mere end fire procentpoints forskel. Bedste danske resultat gik til Sille Engermann, der med Darius e.  Donnerloh/Pik Solo besatte andenpladsen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Heller ikke i Krafft CDI3* Grand Prix blev det til dansk sejr, men til gengæld var den vindende ekvipage i høj grad i stand til at hæve niveauet. Klasset blev nemlig vundet af den svenske OL-ekvipage, Therese Nilshagen og avlshingsten Dante Weltino e. Danone I/ Welt Hit II, der blev halt i Rio og måtte udgå til fordel for en svensk reserveekvipage. I dag i Aalborg havde ekvipagen en flot internationalt comeback.

Copyright Ridehesten.com
Svenske Charlotte Haid Bondergaard og Roberto des Frettes blev nr. 3 i Grand Prixen.

Trods plads til forbedringer hist og pist var den gennemgående kvalitet af dette ridt så højt, at det hev et 73,900% ud af dommerne, der også talte de to internationale dressurdommere fra Danmark, Susanne Baarup og Lone Dichmann. Til start i Grand Prixen for Danmark var også Charlotte Heering og Bufranco, der opnåede placering som nr. 5. Endvidere var Line Hermann Hass, Lone Bang Larsen, Karin Nissen og Rie Møller Jensen til start. 

Se stævnets resultater HER. Stævnet live streames på Zibrasport.

Copyright Ridehesten.com
Bedste af seks danske ekvipager i Grand Prixen blev Lena Leschly Aamand og Gørklintgaards Fanero.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner