Det er vigtigt, at rytteren kan sidde korrekt på hesten. Når man sidder korrekt på hesten, kan man begynde at bruge sin vægt i kombination med de øvrige hjælpere. Det betyder, at man kan anvende flere, men finere hjælpere samtidig, fordi hesten lærer at reagere på rytterens kropssprog. Så er ridning på vej til at blive kunst.

Fire kommunikationsmidler
Som rytter råder du over fire midler til kommunikation med hesten: schenklerne, hånden, stemmen og vægten. Det er vigtigt, at rytteren har fuld kontrol over sine hjælpere, for at hesten skal have en chance for at lære og forstå, hvad rytteren vil have den til. Hvis man ikke har kontrol over sine hjælpere, men generer hesten med f.eks. en urolig hånd, klaprende schenkler eller manglende balance, så "forplumrer" man signalerne til hesten. Det vil medføre, at den begynder at ignorere de mange signaler. Rytteren må forstærke sine hjælpere for at få hesten til at forstå budskabet, og det er præcist det, vi skal forsøge at undgå.
Det er vigtigt, at den grundlæggende opstilling er på plads!

Overkroppen
Når sadlen er placeret korrekt på hesten, skal rytteren sidde lodret i det dybeste punkt i sadlen. Ryggen skal være rank uden at være spændt, og man skal sidde på sine sædeben. Det er vigtigt, at man er afslappet i begge skuldre. Se boksen med info om, hvordan du tjekker, at dine skuldre er afslappede!

Hovedet
Hovedet er den tungeste del på kroppen. Hvis hovedet hælder til den ene side, bliver rygsøjlen skæv, og man har ikke lige meget vægt på begge sædeben. Rytterens nakke skal sidde lige på rygsøjlen, uden at man bliver stiv og spændt. Man skal ikke sidde desperat og se lige ud, man må meget gerne dreje hovedet, men man må ikke lægge hovedet på siden.

Hånd og arme
Rytterens arme skal hænge naturligt ned langs kroppen med en let bøjning i albuen og håndleddet. Man må ikke klemme albuerne ind mod kroppen, det giver spændinger. Arm og hånd skal være afslappede, og man skal kunne holde balancen uafhængigt af tøjlen. Hånden må ikke knuge om tøjlen, i stedet holdes let på tøjlen med hånden en lille smule åben. 
Rytterens krop skal fungere som støddæmperen i en bil, kroppen skal blive en fjeder, der kan stramme til og give efter. Det man skal fokusere på, er først og fremmest, at man sidder rank, men afslappet.

Schenklen
Schenklen(rytterens ben) skal hænge naturligt og afslappet, uden at rytteren er spændt i over- og/eller underschenklen. Når man tager stigbøjlen på, skal den placeres under fodballen. fodens vægt vil automatisk få hælen til at sænkes. Man skal have et ganske let tråd i bøjlen, for så bliver der en fjedring i ankel-, knæ- og hofteled.

Arbejd med din opstilling
Den bedste måde at styrke sin balance og opstilling på, er at blive longeret uden stigbøjler. På den måde lærer man at komme ned omkring hesten. Husk på, at man i vinterperioden er mere kold og stiv, så man ikke så let finder ned omkring hesten. Her er det vigtigt med en god opvarmning af både rytter og hest.

Variation i spændstighed
Man skal også kunne variere spændstigheden i sin krop. Mange tror, at fremaddriften fra sædet kommer ved, at man flytter sædet frem og tilbage i sadlen - det er ikke rigtigt. Man skal i stedet variere mellem afslappethed og spændthed i kroppen. Spændingen kommer ved, at man retter sig mere op og holdet luft i brystkassen, således at ryggen bliver mere rank og stiv. Dette gøres samtidig med, at man lægger schenklen til - på den måde sker fremaddriften. Efterhånden som hesten uddannes, vil man kunne få en fremaddrift blot ved at stramme sig op og dermed bruge schenklen mindre.