Rothenberger-heste på vej hjem igen

05-12-2019 15:35

Stine La Cour Andersen

Tilbage i februar brændte familien Rothenbergers ejendom Erlenhof ned, og fem heste omkom under tragedien. Nu er stedet blevet renoveret og er denne uge klar til hestene flytter hjem igen

Copyright Ridehesten.com
Foto: Instagram.com/dressurstall_rothenberger
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den tysk-hollandske familie Rothenbergers ejendom Erlenhof i Bad Homburg stod i flammer tilbage i februar. Deres ridehal brændte ned under den forfærdelige hændelse, og da branden spredte sig til stalden, omkom fem heste og flere kom til skade. Det var datteren Sanneke, der opdagede branden, efter familiens hund gjorde opmærksom på, at noget var galt. Sønnen Sönke og Sanneke løb til stalden, og her lykkedes det Sönke at redde topdressurhesten Cosmo og ligeledes hesten Goldi. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nu ser det ud til at være lysere tider for familien, der har fået renoveret stedet. På deres Instagram har man løbende kunnet følge med i renoveringen, der intensivt har stået på siden tragedien. Her har de lagt billeder op af de topmoderne faciliteter, som deres heste nu kan flytte ind i. Renoveringen har blandt andet betydet, at familien har fået nye flotte bokse og en ny ridehal. Familien har indtil nu haft sine heste opstaldet rundt omkring hos venner, og deres konkurrenceheste har de haft mulighed for at samle hos Ann Katrin Lisenhoff og Klaus Martin Rath, der med deres tætte placering på Erlenhof kom med et meget kærkomment tilbud om at flytte hestene ind på stedet. Nu regner Rothenberger med at flytte deres heste tilbage på Erlenhof inden for få dage.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner