Roger-Yves Bost bedst i Cannes

13-06-2009 21:32

Britt Carlsen

Den smukke stævneplads i Cannes er i denne weekend vært for Global Champions Tour - fanskmanden Roger-Yves Bost tog sejren foran verdens mest succesfulde springryttere
Copyright Ridehesten.com
Franske Roger-Yves Bost sejrede her til aften i Global Champions Tour i Cannes med Ideal de la Loge. (Foto: Ridehesten)

To runder på en meget krævende Grand Prix bane i Cannes var en mundfuld for selv verdens bedste ryttere. Den erfarne franske springrytter Roger-Yves Bost var alene om at klare begge runder fejlfrit på franskfødte Ideal de la Loge, som bestemt ikke er den mest ridelige hest på verdenstoppen, men hesten har enorm kapacitet og det lykkes for Roger-Yves Bost at udnytte det optimalt. 95.000 euro var hans andel af præmiepengen i aftenens klasse. Tyske Daniel Deusser/AD Aboyeur W fulgte efter med 1 tidsfejl og med engelske Ben Maher/Robin Hood W bag sig ligeledes med 1 tidsfejl men 0,05 sekund langsommere. Irske Denis Lynch/Lantinus på fjerdepladsen med 2 fejl. Jessica Kürten red den danskopdrættede varmblodshoppe Quibell ind på 13 pladsen med ialt 13 fejl. Verdensranglistens nummer et Meredith Michæls-Beerbaum og Shutterfly måtte tage til takke med 8. pladsen efter et nedslag i begge runder. Global Champions Tour afvikles over ni stævner, hvor Doha ligger faciliteter til finalen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner