Ringsted Sports Rideklub & Team CABE klar med ny dressurbane

13-04-2017 09:44

Ringsted Sports Rideklub & Team CABE i fuld gang med at anlægge ny dressurbane

Copyright Ridehesten.com
Anlæggelse af den nye ridebane er godt begyndt
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ringsted Sports Rideklub og Team CABE er lige nu i fuld gang med at anlægge en ny dressurbane som fremover vil være hovedbanen eller bedre kendt som Bane 1 ved de mange stævner, som Ringsted Sports Rideklub afholder.

Den nye ridebane vil stå klar til rideklubbens C-stævne den 17-18 juni 2017, hvor der udover C-klasser også afholdes DRF Ungheste Championats kvalifikationer i dressur for 4,5,6 og 7-års heste samt udtagelse til Scandinavian Open, Falsterbo. Derudover vil der også blive afholdt Dressurens Venner Cup.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ridebane.dk Arena som bliver navnet på den nye ridebane, bliver anlagt med en super fiberbund og målene bliver 25*65 m. Og banen skal naturligvis være helt perfekt - så derfor afholder klubben et klubstævne forud for C-stævnet, hvor banen bliver testet og fin justeret. Dermed er banen også klar til det kommende DM for Juniorer og Youngrider. Ligesom banen vil danne rammen for de individuelle Danmarks Mesterskaber for Juniorer og Youngriders de næste tre år.

/Pressemeddelelse

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner