Rikke Barker drømmer om at ride mesterskaber (video)

15-03-2022 19:44

Annika Knudsen Lorentsen

I søndags sluttede Rikke Belinda Barker tre ugers succesfuldt stævne med to placeringer i Grand Prix-klassen og dermed beviste hun igen sine evner på topniveau. Rikke driver sin egen forretning i Belgien, og hun drømmer om, at hun en dag kan repræsentere Danmark ved Nations Cups eller mesterskaber

Copyright Ridehesten.com
Rikke Belinda Barker med Zarco Di Arezzo. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

I alt var 57 ekvipager til start i den 145 cm-høje Grand Prix-klasse ved det internationale stævne i Valencia, Spanien, i søndags. 

Her lykkedes det 28-årige Rikke Belinda Barker at ride sig til to placeringer ud af to mulige, og dermed indhentede hun point til verdensranglisten. Den bedste placering tog hun i sadlen på Zarco Di Arezzo Z e. Zandor Z/ Coriano Z, som hun red fejlfrit i omspringning i den femtehurtigste fejlfrie tid. Ekvipagen blev derfor 5'er i klassen. 

– Stævnet har været rigtig fint. Alt har organiseret rigtig godt og hestene var glade for at være tilbage i solen, fortæller Rikke og fortsætter:

– Jeg red først min nye hest Tabalou. Jeg har kun haft ham i en måneds tid nu, så jeg er rigtig glad for, at vi allerede kan springe fejlfrit rundt på Grand Prix-niveau. Jeg red også Zarco, som startede stævneturen ud med at være dobbelt nul og nr. 3 i Grand Prix og sluttede af med at være dobbelt nul igen og blive nummer 5 i Grand Prix. Han er kun 9 år gammel og har ikke sprunget på det her niveau så længe, så jeg er rigtig stolt af ham.

Copyright Ridehesten.com
Rikke Belinda Barker med Zarco Di Arezzo. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

I sadlen på den 10-årige hingst Tabalou PS e. Taloubet Z/ Balou du Rouet endte Rikke som nr. 10, efter hun ligeledes kvalificerede sig til omspringningen med ham. Her havde hun et enkelt nedslag i en tid, der faktisk var ét sekund hurtigere end den hun red i sadlen på Zarco Di Arezzo. Se video af Zarcos runder længere nede.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Drømmer om at ride mesterskaber
Rikke har boet i Belgien i mere end 6 år, og her driver hun sin egen forretning, hvor hun er opstaldet og træner ved ST Stables. Her er hun i et kompetent miljø, hvor hun har de bedste muligheder for at udvikle sig selv og de heste hun har i stalden, og drømmen er, at hun endda kan repræsentere Danmark som seniorrytter, præcis som hun har gjort, da hun var under 21 år. 

– Min målsætning er at komme til at repræsentere Danmark i Nations Cups og mesterskaber, fortæller Rikke, som er klar til udendørssæsonen 2022. 

Resultat fra Grand Prix-klassen.

Video af Rikkes hovedrunde i sadlen på Zarco Di Arezzo:

Video af Rikkes omspringningsridt i sadlen på Zarco Di Arezzo:

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner