Hestens hoved og hals er hestens vægtstang, som den bruger på samme måde, som vi bruger vores arme for at holde balancen. Desværre er vi mere optaget af, at hestens hoved og nakke har den position de skal have, når hesten er uddannet, hvorfor hesten ofte fastholdes eller spændes ind for at forsøge at opnå dette, fortæller Heike Wilde i sin nye bog: Lær at give din hest klare signaler.
Det fratager hesten muligheden for selv at finde sin balance ved at bliive guidet til det af rytteren, indtil hesten har smidigheden og styrken til at gå i en god balance.

Kan vi bringe hesten i en god balance, kan den rides for ultra lette hjælpere, og den vil gå energisk i en god bæring og med sund ryg. Husk, hvordan man den første tid har brug for at bruge armene fx på en balancebom. Det gør man for at udvikle den smidighed og den styrke, der skal til for at kunne gå i balance på bommen. Forstil dig så, hvordan den udvikling havde været, hvis det havde foregået med bagbundne hænder. Vi var faldet af bommen utallige gange. 
En hest falder ikke, den fastholder sig i ryggen og andre steder i kroppen, lander hårdt på et eller to ben af sine fire ben. Konsekvensen er, at disse spændinger resulterer i angst, nervøsitet, manglende samarbejdsvilje eller skader. 
Når vi på vores balancebom har fundet balancen og kan gå elegant på bommen med armene ned langs siden, vil vi ikke finde på at fægte rundt med armene mere. Det samme gælder hestens hoved- og halsholdning. Når hesten finder sin balance så vil den naturligt forære os en god og korrekt form fortil.

Nysgerrig? I denne måneds udgave af magasinet Ridehesten kan du læse et spændende uddrag af Heike Wildes nye bog: Lær at give din hest klare signaler eller køb bogen HER