Cecilia Lindahl
Den velgående og netop nykårede fuldblodshingst Rex Shipping xx e. Inchrory xx/ Eighty Eight Keys xx (opdr. Gunilla og Lars Wallin) har haft en særdeles travl weekend. Lørdag stod den på kåring i Dansk Oldenborg Avl, mens kåringen i Trakehner- Avlsforbundet kom i hus søndag eftermiddag.
Rex Shipping har haft flere bump på vejen til berømmelse. For mange år tilbage stod han som slagtehest med en seneskade, lige indtil en han blev købt af en dame. Her viste han for første gang sit talent frem, hvor han blev kåret i både Dansk Varmblod og Svensk Varmblod tilbage i 2011. Siden har Rex ikke lavet noget, dog indtil for to år siden, hvor han blev købt af Mark Ovesen, og i samarbejde med berider Klaus Holm, er det lykkedes teamet at ride Rex Shipping op på blot 7 uger.
Mark Ovesen fra Stald Nørager i Hirtshals er en stolt ejer, og weekendens præstationer i rampelyset har betalt sig. Rex Shipping er nemlig inviteret til Trakehner-kåringen i Tyskland til efteråret. Sidste år blev fuldblodshingsten ligeledes godkendt i DSAH.
– Rex er den nemmeste hingst at have med, og det havde jeg slet ikke regnet med. Han har klaret det til UG, fortæller Marke Ovesen til Ridehesten.com, der samtidig fortæller, at han har planer om at forsætte, så længe Rex har lysten til at vise sit talent frem.