Den smukke rotunde hos Gentofte Rideklub.

Sportsrideskolen var det første moderne ridecenter med to kæmpe ridehuse (20x41) og en rotunde. Bag det lille ridehus var en pilar, som ofte blev brugt til at øve piaffe. På rideskolen vrimlede det med professionelle staldfolk og beridere, og der var fuld service som på et 5-stjernet hotel. Det var her Kong Christian 10., Dronning Alexandrine, senere Dronning Ingrid og især Prinsesse Benedikte kom for at se opvisninger og stævner. Kongelogen har vi stadig til venstre for døren til ridehuset, det blev så senere til rygeloge da man ikke længere måtte ryge i den anden loge, hvor de fleste holdt til. En af de mest kendte ryttere på Sporten i starten af 30’erne var Louise Vavara Hasselbach, en eventyrer og senere kendt pionerfotograf af afrikanske motiver. Hun var Danmarks første internationale rytter, med mange starter i Italien, Frankrig og Tyskland. Hesten kørte med DSB og en staldmand. Hun var vist også Danmarks rigeste kvinde på et tidspunkt. Vores bedste rytter for 80 år siden var Grethe Peder Møller, som udover højdespringsrekord på 185 cm blev danmarksmester i springning 1933, og samme år blev hun nr. 3 i DM i military foran mange militærfolk, vandt Hubertusjagten og vandt middelsvær dressur på Sporten. Hun vandt i 6 år ranglisten for kvinder, men i 3 år også foran civile herrer og helt uhørt også foran officerer. I de følgende år vandt hun Sportsrideklubbens steeplechase, danmarksmesterskaber i ridebanespringning, præcisionsspringning, højdespringning og championatet foran alle i 1933, 34 og 35. Grethe P.M. gav bareback-opvisninger uden trense over hestevogne, hun vandt også Hubertusjagten nogle gange inden hun styrtede under en jagt og brækkede halsen og døde. Der var kun plads til 800 tilskuere hos Sporten, så man forudbestilte billetter i god tid, hvis man ikke ville stå i de lange køer op af Maltegårdsvej. Danmarksmesterskaber i skoleridning og springning, var nærmest et klubstævne dengang, da næsten alle deltagerne kom fra Sporten. Danmarksmester eller ej, så red rytterne i skoven og jagt. Fx. red den regerende danmarksmester i dressur, Hermann Zobel, og den regerende mester i springning, Bente Polack, jagt sammen som ræve i 1957 Den mest kendte rytter hos Sporten i nyere tid var Lis Hartel, som to gange vandt sølv ved de olympiske lege i 50’erne. Det var her, hvor Lis Hartel hver dag red med sine forældre, Hr. og Fru Holst, samt sin søster, og senere sammen med sin datter og svigersøn, Per Siesbye (6-dobbelt danmarksmester i springning), som også red på Sporten med sine forældre og bror. Udover undervisning af Gunnar Andersen, husker jeg mest at fru Holst underviste Lis Hartel, som red i Rotunden, og Lis havde også fat i Per i ny og næ. Per fik også en af Lis’ dressurheste, “Fernando”, som han vandt DM i springning med. I 1956 kunne Sporten da også sende sit eget hold til OL i dressur, med Zobel, Lemvig Mûller og Hartel. Chas Otzen var udvalgsmedlem af Olympiade Udvalget. De professionelle beridere med Gunnar Andersen i spidsen, kunne naturligvis ikke deltage i konkurrencer, da det ville være usportsligt overfor amatørerne. Selv de dygtigste havde typisk kun en hest ad gangen og et job, hvis de da ikke var frue og hjemmegående husmoder. Stævne uden fest var utænkeligt, da festen jo var med til at holde stemningen oppe, med hyldest til dagens vindere og ved de store stævner var rytterfesten altid højt prioriteret. Beriderne kunne heller ikke deltage i rytterfesten da han (kvindelige beridere fandtes ikke) jo var en ansat og derved ikke ven. Total usandsynligt var det at en staldmand deltog. Man tiltalte i øvrigt staldfolk med “du” og deres fornavn, og staldmanden svarede tilbage i “De” og efternavn. På Sporten havde vi Ib, Helge og Junge, og ikke mindst Per som har fejret 50 års jubilæum som staldmand. De var professionelle hestefolk som havde arbejdet med heste hele deres liv. Deres ugeløn var lavere end hvad opstaldningen i en uge kostede, så drikkepenge var vigtige, og de takkede og bukkede. I øvrigt hed det sig altid at de rigeste var de nærigeste. Rideskoleryttere fik dog en helt anden behandling, men de gav heller ikke drikkepenge. I starten passede staldfolkene 2 heste hver, fra kl. 06:00 til 12:00 og kl. 14:00 til 17:00 søndag dog til kl. 12:00, udover aftenvagter, ligesom det var staldmændenes opgave at sætte springbane op og tage den ned om lørdagen til træningsspringning, hvor rytterne kunne skrive sig op og få 5 min. springtid hver. Når man ankom holdt staldfolkene selv øje med at man var arriveret og trak hesten frem. Efter endt ridetur blev hesten efterfølgende ordnet og sat ind, mange ryttere havde aldrig forsøgt at sadle en hest selv. Man kunne bestille sin hest mellem kl. 07:00 og 21:00. Min farfar fik hesten leveret på sin bopæl, hver morgen af Gunnar Andersen, der startede som staldmand. At han siden blev anerkendt som en af verdens bedste beridere, kunne man jo ikke vide. Staldfolkene og Inspektør Christoffersen holdt stedet perfekt. Der var ikke ponyer eller børn uden forældre. Alle optrådte værdigt og roligt. Herrene løftede på hatten, når man hilste, ingen red med ridehjelm. Der lå ikke et halmstrå forkert. Intet rod og en flot entré. Med pæne omklædnings rum der var kønsopdelt. Nu er der stålskabe og kvinder i mændenes omklædningrum – men skiltet sidder stadig på døren. Chas. Otzen købte grunden af A.P. Møller og byggede et nordens mest moderne rideetablissement med plads til 82 heste i spiltov, senere udvidet til 130 heste. Sportsrideklubben, som hidtil havde afholdt stævner rundt om i københavnsområdet, indgik i 1933 aftale med Chas Otzen om at holde stævner hos ham på Sporten. Sportsrideklubben var vært for så mange stævner på Sportsrideskolen, at det var - og er - en udbredt misforståelse at Sportsrideskolen og Sportsrideklubben var samme klub. Forvirringen blev ikke løst da Gentofte Kommune forlangte, at der skulle være en klub på stedet, hvis de skulle give støtte. Gentofte Rideklub blev stiftet i 1976, men da stedet stadig blev kaldt “Sporten” er misforståelsen velbevaret. Fra 1986 blev Gentofte Rideklub herre i eget hus og driver stadig stedet, som de har forpagtet at den selvejende institution Sportsrideskolen under Chas Otzen-Fonden.