Paul Schockemöhle blev 70 år i går

23-03-2015 12:35

En af verdens største indenfor varmblodshesteavlen og ridesporten - Paul Schockemöhle - fyldte igår 70 år 

Copyright Ridehesten.com
Paul Schockemöhle ses her i efteråret 2010, hvor han erhvervede sig verdenshingsten Totilas. Foto: Tanja Becker.

Han er tidligere international springrytter, og nu handler han med heste, avler heste, organiserer ridestævner og driver en millionvirksomhed. Paul Schockemöhle, der ejer 4-5.000 heste, kunne igår den 22. marts fejre sin 70-års fødselsdag.

Han er en af de mest kendte hestemennesker indenfor såvel som udenfor hesteverdenen. Efter sin internationale rytterkarriere har han måtte lægge navn til en sag om barring af springheste og skatteefterslæb samt købet af verdens mest omtalte dressurhingst, Totilas.

Handelstalentet har altid været til stede. Som barn begyndte han at sælge skolebøger, og derefter blev det til en millionforretning med hønseæg og dernæst hestehandel. I 1966 etablerede hans speditionsfirmaet Paul-Schockemöhle-Spedition og blev stævnemanager bag internationale succeser som CSI-W Leipzig, Munich Indoors og Hamburger Derby.

I sin handelsstald i Mühlen og Gestüt Lewitz i Mecklenburg har han over 4.000 heste, og Paul Schockemöhle anses for verdens største hestehandler. Mens dresssurhingsten Totilas nu er hans mest kendte hest, så var det tidligere springhesten Deister, som han vandt europamesterskabet på tre år i træk - en rekord der endnu ikke er slået af nogen. Derudover har Paul Schockemöhle fem gange vundet det tyske mesterskab i springning og vandt i 1988 OL-holdguld.

I forbindelse med sin runde fødselsdag er han blevet interviewet af det tyske dagblad Neuen Osnabrücker Zeitung og har udtalt: "Jeg føler mig stadig fit, men må dog uddelegere lidt mere. Jeg er rastløs, men på ingen måde hovedløs. Jeg har stadig kontrol over sagerne.“

/St-Georg.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner