Påskestævne i Hedensted Rideklub

10-04-2009 22:43
Torsdag og fredag har Hedensted Rideklub holdt påskestævne, Rideklubben’s flotte faciliteter dannede et godt udgangspunkt for stævnet.

Mange brugte deres skærtorsdag og langfredag til påskestævne i Hedensted Rideklub. Specielt LA cuppen trak mange til, fredagens finale spredte en super hyggelig og spændt stemning i hele hallen. Cup Finalen for 3’er ponyer blev vundet af Julia Fløjstrup Pedersen og ponyen Black Magic, de red omspringningen i den flotte tid 25,29 sek. nok til at tage 1. pladsen. Hos 2’er ponyerne vandt Simone Lykke Hansen og First One. Hos Kat. I ponyerne var der ikke tvivl om, hvem der løb med pokalen og det røde dækken. Klassens sidste start red både en overbevisende hovedrunde og en lige så flot omspringning. Anne Mette Nielsen og ponyen Angel slog alle af banen med en flot omspringning i tiden 25,79 sek. og sejrede i klassen. Se billeder fra stævnet tirsdag den 14. april, se også web-tv fra stævnet umiddelbart efter påske.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner