Britt Carlsen
Det helt store show her i Las Vegas i øjeblikket er en gigantisk opsætning af Phantom of the Opera på Venetian Hotel. Og det havde naturligvis inspireret OL-rytter Guenter Seidel og Elisabeth Ball til at lave deres pas de deux over det tema og til Andrew Lloyd Webbers fantastiske musik. Dressurdommerne og publikum overgav sig totalt til deres stemningsfulde ridt, som absolut var Las Vegas værdigt. Dressurdommer Markowski bestemte, at i dette tilfælde gik skalæn ikke til 10 men til 11 og Linda Zang fulgte op, inden for skalæn, med et 10-tal. Det dansk/amerikanske par Charlotte Bredahl Barker/Liberty Light og Charlotte Nielson på Midt-West Dacapo e. Davignon, opdrættet af Poul Erik Nielsen, blev af speakeren døbt "de tyrkise tvillinger" - med glitter på tøjet og bandager dansede de to sig igennem en flot udført pas de deux, med en rigtig god og interessant koreografi. Det fik den polske dommer Markowski til at ryste op med et 10-tal, Zang med 9 - og det gav parret en andenplads.