Optagelse af nye ryttere i Firkløverets Springakademi

21-01-2020 10:30

Vil du være en del af Firkløverets Springakademi? Kan du bidrage til rytterteamet i Akademiet? Vil du arbejde med teambuilding? Ønsker du at udvikle dig som rytter? Er du læringsparat, og kan du vidensdele? Så er du måske den næste rytter, Springakademiet kan optage

Copyright Ridehesten.com

Firkløverets Springakademis mål er at udvikle den danske springsport og opnå bedre resultater for danske springryttere. I Springakademiet fokuserer man på målrettet undervisning af unge ryttere og arbejder med træning af rytter og hest.

Du vil som rytter blive undervist i discipliner, som kan styrke dig som person, så du bedre kan opnå dine mål. Ser du dig selv som rytter i Springakademiet så send os en ansøgning, der indeholder følgende:

  • Fortæl om dig selv og dine mål som rytter
  • Fortæl hvorfor vi skal vælge dig, som den næste akademirytter
  • Fortæl hvad du kan bidrage med til rytterteamet

De ryttere, vi mener kan være potentielle nye akademiryttere, vil blive bedt om at indsende video til gennemgang og bliver efterfølgende inviteret til en personlig samtale. Herefter vil vi i Akademiet udvælge de ryttere, som vi ønsker at se til en prøveridning i weekenden den 8. – 9. februar.
Før du sender en ansøgning afsted, er det vigtigt, at du tager et kig på vores website for at lære os at kende og for, at du kender de krav, vi stiller til en akademirytter forud for mulig optagelse.

Krav til rytteren

  • Man skal være mellem 12-25 år
  • Du er hesterytter: children, junior, youngrider eller U-25 rytter
  • Vi lægger vægt på, at du som rytteren har potentiale/talent
  • Du er udviklingsparat og lydhør
  • Du skal være flittig og ambitiøs
  • Du har sat mål for fremtiden
  • Du skal være en teamplayer
  • Du har min. 2 heste til rådighed
  • Du har god forældreopbakning
  • Du har træneropbakning
  • Du har en god resultatliste

Din ansøgning sendes på mail til susanne.taarnager@live.dk, og der er deadline for modtagelse søndag den 25. januar 2020  kl. 22.00.

/Pressemeddelelse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner