Oplev kongesporten i Århus

03-03-2024 19:22

Om to uger kan du opleve en polokamp på tætteste hold, når den royale sport indtager Vilhelmsborg i Århus til en luksuriøs aften med masser af action

Copyright Ridehesten.com
De hurtige poloheste kan opleves 16. marts på Vilhelmsborg. Foto: Aarhus Polo Cup
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det Nationale Hestesportscenter, Vilhelmsborg, vil det den 16. marts være en anden form for hestesport end sædvanligt, der indtager den store opvisningshal. Aarhus Polo Cup inviterer nemlig til polokamp hele lørdag eftermiddag. I en pressemeddelse af Aarhus Polo Cup 2024 fortæller Christian Green, direktør i Copenhagen Polo Club og aktiv polospiller:

De fleste har hørt om polo, men stadig kun få danskere har oplevet en kamp live. Normalt spilles polo på græs, men med Aarhus Polo Cup vil vi gerne bringe sporten tættere på byen i et publikumsvenligt format og samtidig skabe en anderledes og festlig eftermiddag, lyder det fra Christian, der selv er født og opvokset i Århus og derfor er bekendt med Vilhelmsborg. Han udtaler desuden:

Vi oplever en stor interesse for polo over hele landet, og vi glæder os meget til at give endnu flere muligheden for at mærke suset fra verdens ældste holdsport.

Fakta
Hvordan foregår polo?

Polo kaldes også hockey til hest og spilles på en bane med et mål i hver ende. Der er to hold med to til fire spillere på hvert, og fra hesten skal spillerne forsøge at skyde den lille kugle i mål med en knap halvanden meter lang trækølle. Polohestene er specialtrænede fuldblodsheste, som har en stærk accelerationsevne og er hurtige til at vende og stoppe; dette er nødvendigt, da polo er et højintenst spil, der foregår i fuld galop. En polokamp består af et antal intense spilperioder kaldet "chukkas", som varer 7½ minut. Spillerne skifter hest efter hver periode.

Kilde: Pressemeddelse Aarhus Polo Cup

Fold up
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvad kan du forvente?
Til poloarrangementet vil en professionel engelsk polokommentar på underholdende vis tage publikum med ind i poloens verdens og sikre, at alle forstår spillets mange facetter. 

Som gæst kan man forvente festlig og afslappet stemning indendørs i den store smukke ridehal med tilskuerplads og flot udsyn. Der er adgang til arrangementet fra kl. 12, og den første polokamp starter varer fra kl. 13-14. Kampen bliver efterfulgt af en pause med underholdning inden næste kamp kl. 14:30-15. Det hele afsluttes med præmieoverrækkelse og "after polo" indtil kl. 17

Arrangementet er børnevenligt, og der er gratis adgang for børn under otte år.

Køb billetter og læs mere om arrangementet HER eller på Facebook

Fakta
Lidt om poloens historie

Begyndelsen på polo kan dateres over 2500 år tilbage. Det gør sporten til verdens ældste holdsport. Polo blev første gang spillet som krigstræning af centralasiatiske nomadefolk for ca. 2500 år siden. Sporten udbredte sig senere til bl.a. Tibet, Kina og Indien, inden engelske officerer bragte den med hjem fra Storbritanniens kolonier i Indien. Polo var traditionelt udbredt i militære og royale kredse, men er i dag blevet en bredere sport, der spilles i over 90 lande. Sporten repræsenterer særligt i England eksklusivitet og traditioner. 

Kilde: Aarhus Polo Cup og Rundt om Hesten i Ridehesten oktober 2023

Fold up
Copyright Ridehesten.com
Foto: Aarhus Polo Cup
Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen